Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eee
Krig og Fred 223
»Se se! Men hvor kommer da alt det Blod fra?"
»Aa, det er fra Kaptajnen!" sagde den nærmeste Artillerist i
en undskyldende Tone og begyndte at viske Sædet af med sit
Kappeærme.
Det gik stadig op ad Bakke, og kun ved Hjælp af Fodfolket,
som arbejdede i Hjulene og skubbede bagpaa, lykkedes det dem
at naa Landsbyen Guntersdorf, hvor de gjorde Holdt. Det var
bælgmørkt, da de kom derhen, men ikke desto mindre begyndte
Geværilden, som næsten var død hen, atter at blusse op, og det
Saa tæt ud til venstre, at man tydelig kunde se Skuddene blinke
i Mørket. Det var et sidste Angreb fra Franskmændenes Side,
som vort Fodfolk, der havde sat sig fast i Landsbyens Udkant,
mødte med en kraftig Ild. Skydningen, der kun varede en halv
Snes Minutter, ophørte lige saa pludseligt som den var begyndt,
og lidt efter kom der en hel Del Infanterister forbi Batteriet,
som holdt et Stykke oppe i Gaden.
»Er du saaret, Vanja?" spurgte en af dem med høj Røst.
»Jeg? — Nej, jeg er frisk som en Fisk’’’ lød Svaret. ,,Jo, jo,
de: fik Kærligheden at føle, hvad? Nu tænker jeg, de foreløbig
har faaet nok.”
»Man kan jo ikke se en Haand for sig," sagde en tredje, ,og
derfor laa de vel ogsaa og skød paa deres egne. — Hvem gi’er
en Snaps, jeg er saa forbandet tørstig."
Franskmændenes Angreb var afslaaet, og Tuschins Kanoner
kørte atter videre i Mørket, omgivet til alle Sider af det støjende
og larmende Fodfolk.
En uroligt bølgende, men usynlig Flod gled frem i Mulmet i
én og samme Retning. Mørket hvilede over den, men Lyden af
dens Dønninger: et Kor af hviskende Stemmer, Hovslag og saa-
redes Stønnen, klang ud i den sørte Nat som et uhyggeligt Raab,
der var nøje i Slægt med det Bælgmørke, som rugede over Jor-
den. Pludselig saa" man et Skumstænk glide hen over Flodens
Bølger. Det var en Rytter påa en hvid Hest, ledsaget af et tal-
rigt Følge, der hurtigt jagede gennem Mængden og sagde nogle
Ord i Forbifarten.
»Hvad siger han? — Hvor skal vi hen? — skal der gøres
Holdt? — Takkede han os?’’ hørtes der med ét fra alle Sider, og
i det samme begyndte der en Pressen paa fremefter, som hurtigt
endte med en almindelig Standsning, begrundet paa, at de for-
reste Rækker havde gjort Holdt. Lidt efter kom der Besked om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
