Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TT
Krig og Fred 229
Kanonerne, og han saa” nu ikke andre i Nærheden af sig end en
lille halvnøgen Soldat, der varmede sin magre Krop over Ilden.
»Ingen bryder sig om mig!" tænkte han. »Ingen vil hjælpe
mig, ingen har Medlidenhed med mig! Ak, hvor anderledes var
ikke alt i gamle Dage, da jeg var hjemme. Dér holdt alle af mig
— men her!" Han sukkede, og hans Suk tabte sig i en smertelig
Stønnen.
»Gør det meget ondt?" spurgte den lille Soldat, der stod og
rystede sin Skjorte over Ilden, og uden at vente paa Svaret til-
føjede han: ,Ak ja, ak ja, det er mange Mennesker, de har
spoleret i Dag!’"
Rostov hørte ikke paa ham, men fulgte med Øjnene Sneflok-
kene, der hvirvlede og dansede om Ilden. Han mindedes Vinteren
i Rusland, sit eget lune, hyggelige Barndomshjem, sin varme
Pels og de mange lystige Slædefarter hen over skinnende hvide
Snemarker. Ja, dengang var han glad, frisk og sund, og omgivet
af Mennesker, der alle holdt af ham.
»Ak ja, hvad vilde jeg dog ogsaa her!" sagde han til sig selv
og sukkede atter dybt.
Franskmændene fornyede ikke Angrebet den næste Dag, og
uden videre Kamp lykkedes det Resten af Bagrations lille Styrke
at forene sig med Kutusovs Armé.
Leo Tolstoy: Krig og Fred. I 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
