Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 Krig og Fred
,Hvordan er Føret? Kan man komme frem ad Vejene ?’"
spurgte han sin gamle Inspektør Alpatitsch, der fulgte ham lige i
Hælene og såa” ud som en tro Kopi af ham.
,Ja, det kniber paa sine Steder, Deres Excellence, men den
store Hovedallé har jeg da faaet gjort ryddelig."
Fyrsten indskrænkede sig til en lille Bevægelse med Hove-
det og gik videre.
,Naa, Gud være lovet, den Gang slap jeg da!" tænkte In-
spektøren og tilføjede højt: ,Ja det var en svær Mængde Sne,
vi maatte køre bort, men da jeg vidste, at Deres Excellence ven-
ter Besøg af en fornem Minister, saa ..... i
»Hvad behager? Hvad er det for en Minister, han snakker
om! Hvem har givet ham Ordre til at kaste Sneen?" skreg Fyr-
sten med sin gennemtrængende Røst. ,For mig og min Datter
gør han ingen Anstalter, men kommer her en Minister, er han
straks paa Tæerne. Men for Resten tager han fejl; her kommer
ingen Minister til mig!"
,Deres Excellence, jeg mente .....
,Naa, saa han mente!" skreg Fyrsten, der nu var saa hidsig,
at han talte i afbrudte Sætninger. — ,Jo0, jeg skal lære ham at
mene! Slyngel! Skarnsbæst!" brølede han endnu højere og løftede
sin Stok for at slaa løs paa ham, men den gamle Inspektør, der
saa” Bevægelsen, veg i en Fart tilbage. Han blev imidlertid selv
saa forfærdet over sin Dristighed, at han et Øjeblik efter kom
krybende hen til Fyrsten, der vedblev at traktere ham med de
mest udsøgte Skældsord, men dog ikke løftede Stokken paa ny. —
Inde i Spisesalen stod Fyrstinde Marie og Mille. Bourrienne
og ventede paa, at Fyrsten skulde vise sig i Døren. Begge var
de vidende om, at han i Dag havde særlig ondt ved at styre sin
Harme, men medens Mamsellens Ansigt var muntert og smilende
som altid, havde Fyrstindens et saa forfærdet Udtryk, at man
ikke kunde undgaa at lægge Mærke dertil. Hun vidste godt selv,
at det var dumt af hende at vise sin Sindsbevægelse, men hen-
des Frygt for Faderen var saa stor, at hun ikke formaaede at be-
herske sig. Den lille Fyrstinde var slet ikke mødt; hun foretrak
at blive oppe paa sit Værelse. Hun levede i det hele taget i en
stadig Frygt under sit Ophold herude, og hendes eneste Trøst
var Mlle. Bourrienne, der havde forstaaet at indynde sig hos
hende og nød hendes fulde Fortrolighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
