Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Krig og Fred
saa” paa dette smukke Ansigt, der et Øjeblik nærmede sig hen-
des. Han gik ligeledes hen og kyssede Mile. Bourrienne paa
Haanden, hvad der ganske vist ikke var rigtig passende, men
han gjorde det med saa megen Ro og Anstand, at man maatte
tilgive ham dette Brud paa Etiketten. Hun rødmede derimod og
saa” forskrækket hen til Fyrstinde Marie.
,Hvilken Finfølelse!’" tænkte denne. ,Hun er naturligvis
bange for, at jeg er skinsyg paa hende, og at jeg skal drage
hendes Hengivenhed i Tvivl.” — Og hun ilede saa hen til Mlle.
Bourrienne og kyssede hende kærligt paa Kinden.
Til Slutning gik Anatole ogsaa galant hen til den lille Fyrst-
inde og bøjede sig ned over hendes Haand, men hun trak den
hurtigt til sig og sagde:
»Nej, nej! Naar Deres Fader skriver til mig, at De opfører
Dem godt, skal De faa Lov dertil, men heller ikke før! — Nej,
ikke et Øjeblik før!" tilføjede hun, idet hun truede ad ham med
Fingeren og derpaa trippede ud af Værelset, saa hurtigt hun for-
maaede det.
V
Enhver gik tii sit, men med Undtagelse af Anatole og hans
trætte Fader, der begge øjeblikkelig faldt i Søvn, lukkede ingen
af de andre et Øje før langt ud paa Natten.
»Mon han virkelig nogen Sinde skulde blive min Ægtefælle,
denne smukke og gode unge Mand — ja, for god er han, det er
jeg vis paa!" tænkte Fyrstinde Marie, og i det samme kom der
en forunderlig Følelse af Rædsel over hende. Hun frygtede end-
ogsaa for at se sig om i Stuen, da hun havde en bestemt Fornem-
melse af, at der stod én henne bag Skærmbrættet. Det var den
lede Satan selv, men i Skikkelse af en ung Mand med hvide
Tænder, røde Læber og et kulsort lille Overskæg. Hun ringede
saa i en Fart paa sin Kammerjomfru og bad hende om at blive
heroppe, da hun ikke befandt sig vel og trængte til Selskab.
Mile. Bourrienne gik heller ikke til Hvile, men spadserede
længe frem og tilbage i Vinterhaven, medens hendes Blik van-
drede spejdende og søgende om til alle Sider. Det saa” næsten ud,
som om hun gik og ventede paa nogen. I det ene Øjeblik smilede
hun henrykt, og i det næste fældede hun Taarer ved Tanken om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
