- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
261

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en

Krig og Fred 261
de hjertegribende Ord, som den stakkels Moder havde talt til
sim ulykkelige, faldne Datter.

Den lille Fyrstinde, der havde gjort flere forgæves Forsøg
paa at falde i Søvn, sad halvt afklædt i en Lænestol uden for
Sengen og skændte paa sin Kammerjomfru, der trods alle An-
strengelser ikke kunde faa hende redt Sengen tilpas. Hun var i
Aften endnu mere led og ked af sin Tilstand end ellers, nærmest
vel fordi Anatoles Nærværelse havde vakt Minderne om en Tid,
da hun svævede hen over Gulvet let og glad som en Fugl.

»Hvor tidt skal jeg sige dig, at du maa pusle Dynen bedre!"
sagde hun vrippent. ,Ryst den dygtigt, saa Fyldet fordeles jævnt
over det hele! — Ja, det er virkelig ikke for at gøre Vanskelig-
heder, jeg ønsker intet hellere end at komme til at sove!" tjl-
føjede hun i en ynkelig og grædefærdig Tone.

Husets Herre kunde hellér ikke finde Hvile. Han travede
timevis op og ned ad Gulvet og udstødte nu og da nogle høje
Trompettoner, der forraadte hans stærke Sindsbevægelse. Den
gamle Fyrste følte sig saa krænket over den Tort, der i Aften
var tilføjet hans Datter, at han til Trods for sin faste Beslutning
om at handle rigtigt og retfærdigt lod sig mere og mere beher-
ske af sin Vrede.

»Ja," sagde han til sig selv, ,Saa snart der blot viser sig en
Frier, glemmer hun baade sin Fader og alt andet og render op
paa sit Værelse for at maje sig ud som en anden Fjante. Hun er
ligefrem glad over at forlade mig; hun lægger slet ingen Skjul
derpaa. Prrr! Og han, denne Idiot, har kun Øje for Mlle. Bour-
rienne — jeg maa se at faa hende jaget paa Porten. Marie maa da
ikke have Spor af Ære i Livet, siden hun finder sig i det. Men
naar hun ikke holder paa Honnøren for sin egen Skyld, burde
hun da i det mindste gøre det for min. Hm, det bliver aldeles
nødvendigt at fortælle hende, at den Laps kun har Tanker for
Mamsellen og ikke for hende." Og nogenlunde beroliget ved
Tanken om, at det paa denne Maade nok skulde lykkes ham at
faa Partiet til at gaa i Stykker, kaldte han paa Tikhon, der stod
udenfor og ventede paa at faa Lov til at klæde ham af.

»Det er den lede Satan selv, der har faaet dem herhen,"
sagde han halvhøjt, medens Tikhon trak Natskjorten ned over
hans gamle, rynkede Krop. ,Jeg har jo ikke inviteret dem. og

HH
FHIRSDE

saa kommer de og spolerer hele mit Liv for mig. — Gid Fanden | i
havde dem!" brummede han, medens hans Hoved endnu stak i ik
Leo Tolstoy: Krig og Fred. I 17 N | fit
fl .

i
=

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free