Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Krig og Fred
»Nej, jeg vil hverken eje eller have det! Jeg trænger ikke til
Protektion."
»Ja, du ligner rigtig dig selv!"
,Og du har sandelig heller ikke forandret dig. Du er lige saa
beregnende som i gamle Dage. — Naa, men godt Ord igen! Hvor-
dan har du det saa egentlig?"
,Udmærket! Jeg er rigtig fornøjet i min nuværende Stilling,
men jeg vilde dog endnu hellere gøre Tjeneste i en Stab."
»Ja, hvorfor det?"
»Hvorfor? — Fordi jeg ønsker at gøre Karriere."
»Naa saadan!" sagde Rostov og saa” ham længe og prøvende
ind i Øjnene.
»Hør, skal jeg ikke sende Bud efter Berg, for at han kan
drikke med dig?” sagde Boris, da Oppasseren i det samme kom
ind med Vinen. ,Jeg selv er ikke rigtig oplagt dertil — det er
mig for tidligt paa Dagen."
»Jo, gør kun det. Men hvordan er han egentlig, denne slik-
kede, pomadiserede Tysker?"
»Berg? — han er yderst flink og elskværdig,” svarede Boris,
og hans Ven såa” ham saa atter forskende ind i Øjnene.
Et Øjeblik efter arriverede Berg, og saa snart Vinen havde
løsnet Tungerne lidt, begyndte Boris igen at udbrede sig om den
glimrende Modtagelse, Garden havde faaet overalt, hvorpaa han
fortalte en hel Bunke Anekdoter, der alle bar Vidne om Storfyrst
Konstantins Hjertensgodhed og ustyrlige Hidsighed. Berg, der
som sædvanlig sad tavs, naar Samtalen ikke direkte berørte hans
Person, levede dog pludselig op, da Talen kom ind paa Storfyr-
stens heftige Sind, og han greb saa Lejligheden til at fortælle
om, hvorlunde han engang i Galizien havde nydt den store Ære
at blive tiltalt af Hans kejserlige Højhed. Storfyrst Konstantin
havde nemlig kaldt ham frem foran Kompagniet, der efter hans
Mening ikke havde den rette Front. »Men jeg gik hen til ham
med en rigtig god Samvittighed," vedblev Berg, ,for jeg kan jo
mit Reglement lige saa godt som mit Fadervor.” — Her rejste
han sig og gengav, hvorledes han havde præsenteret sig for sin
høje Chef i stram Positur og med Haanden til Huen, og det var
umuligt at tænke sig et Ansigt, der udtrykte mere Respekt og
Selvtilfredshed, end hans gjorde i dette Øjeblik. — ,Naa, han
tordnede, lynede og galede, men jeg vidste jo, at jeg havde Ret,
og derfor sagde jeg ikke et Ord. ,Har du tabt Mælet?" raabte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
