- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
284

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284 Krig og Fred

havde overtydet sig herom, lagde han sit Papir foran sig og
begyndte at læse op med høj og ensformig Røst.

Dispositionen til Slaget var meget vidtløftig og indviklet, og
de fleste af de tilstedeværende saa” ud, som om de helst var
fri for at høre paa den. Den høje, lyskrøllede General Buxhéow-
den”), der stod og lænede sig op mod Væggen, tænkte øjensynlig
paa helt andre Ting, og Miloradovitsch, der sad og saa” Wey-
rother lige ind i Ansigtet, benyttede hver Pause til at kaste spør-
gende Blikke hen paa de andre Generaler. Langeron, som
vendte og drejede sin Snustobaksdaase mellem Fingrene, vilde
stadig afbryde Weyrother, men denne afviste ham hver Gang
med et rasende Blik og pegede paa Kortet. Schebyschevsky og
den lille Dokhturov hørte derimod efter med stor Opmærksom-
hed, og den sidste gjorde en Gang imellem en lille Notits.

Saa snart Oplæsningen, der varede over en Time, var forbi,
erklærede General Langeron, at han for sit Vedkommende ansaa
Dispositionen for uheldig, da den gik ud fra, at Fjendens Stilling
forud var bekendt. Hans Indvending var aldeles berettiget, men
han fremkom øjensynlig kun med den for at vise denne suffi-
sante Østerriger, der optraadte her som en docerende Skole-
mester, at han kunde sætte ham i Krigskunsten, hvad Øjeblik det
skulde være. Saa snart Weyrothers ensformige Stemme tav,
aabnede Kutusov sit Øje: det gik ham som Mølleren, der uvil-
kaarlig vaagner, naar Hjulenes søvndyssende Klapren pludselig
hører op, men efter at have lyttet et Øjeblik til Langeron lukkede
han det igen, som for at give til Kende, hvor lidt denne Diskus-
sion interesserede ham.

Langeron gjorde alt, hvad han kunde, for at irritere Wey-
rother og saare hans Forfængelighed. Han udviklede vidtløftigt,
at Bonaparte jo lige saa godt kunde tage Initiativet til Angreb
som at blive staaende og lade sig slaa, og at Dispositionen der-
for var og blev meningsløs. Men Weyrother var saa fuldt og
fast overbevist om sin Plans Fortræffelighed, at han indskræn-
kede sig til at høre paa ham med et haanligt Smil.

»Jamen,” indvendte han omsider, ,,hvis Bonaparte havde kun-
net angribe os, saa vilde han vel allerede have gjort det”

+) Under Slaget ved Austerlitz førte General Buxhøwden Kommandoen over 1., 2. og
3. Angrebskolonne. 1. Kolonne stod under Dokhturov, 2. under Langerøn, 3. under Sehe-
byschevsky. Miloradovitsch førte en Del af 4. Kolonne, og med denne fulgte Kutusov, Kej-
ser Alexander og hele Hovedkvarteret. O.A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free