Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Krig og Fred
Kolonner, der havde mistet Halvdelen af deres Folk, veg tilbage
i Uorden. Levningerne af Langerons og Dokhturovs Kolonner
stimlede sammen om Mølledæmningerne og Digerne, som førte
over Aujesd, stærkt beskudte af Franskmændenes Batterier, der
havde taget Stilling paa Pratzen Plateauets østlige Affald, og
denne Skydning vedvarede, lige til Mørket gjorde en Ende påa
den.
Dokhturov samlede Levningerne af sine Tropper og søgte
saa godt han kunde at holde det forfølgende franske Rytteri fra
Livet. Det begyndte at blive mørkt. Paa den smalle Dæmning,
som førte over Aujesd, dér hvor den gamle Møller plejede at
sidde fredeligt med sin Medestang i Haanden, og hvor de måhb-
riske Bønder Dag ud og Dag ind kom kørende til Mølle med deres
tunge Kornsække — dér saas nu en rædselsslagen Skare, som
klemte sig frem mellem Kanoner og Rustvogne og trampede hen
over døde og døende, flygtende for den Regn af Ild og Jern, som
indhentede de fleste af dem et Par Skridt længere fremme. Hvert
tiende Sekund slog en Kanonkugle eller en Granat ned i dette
Menneskemylder og sprøjtede Kød og Blod til alle Sider. Dolo-
ghov, en halv Snes Soldater af hans Kompagni og den tykke
Generalmajor — de eneste, der var tilbage af Regimentet —
blev revet med hen mod Dæmningen, men kunde ikke komme
videre, fordi et Par styrtede Heste spærrede dem og alle de bag-
ved værende Vejen. En Kanonkugle masede Dologhovs Side-
mand, og en anden brasede ned tæt foran ham og oversprøjtede
ham med Blod. Mængden pressede paa, vandt et Par Skridt og
stod saa igen hjælpeløst stille. ,,Blot vi var over Dæmningen,"
sagde enhver til sig selv, ,,saa var vi frelste, men bliver vi her
kun et Par Minutter endnu, er vi sikre paa Døden!" Dologhov,
der var midt inde i den tætteste Trængsel, arbejdede sig hen til
Randen af Dæmningen og sprang ud paa den tynde Is, der be-
dækkede Dammen. .
,Denne Vej!" raabte han og løb hen over det spejlblanke
Dække, der bragede og knagede under ham. ,,Denne Vej! — Den
holder!" Og det gjorde den ogsaa, men den bølgede dog saa
stærkt under ham, at det var tvivlsomt, om den kunde bære
flere. Regimentschefen, der endnu holdt tæt ved Indgangen til
Dæmningen, aabnede Munden for at raabe ned til ham, men i
det samme kom en Granat farende saa tæt hen over Diget, at
alle uvilkaarlig dukkede sig. Man hørte et tungt Fald. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
