Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 307
Generalmajoren, der dumpede ned af sin Hest og blev liggende
i en Blodpøl. Men ingen ænsede det — ingen tænkte paa at
komme ham til Hjælp.
»Ud paa Isen! — Hører du ikke! — Væk med dig! — Låd
mig komme frem!" lød det fra alle Sider, da Granaten slog ned
i den tætte Mængde, og en Kanon, som lige skulde til at kile sig
ind i den, drejede til højre ført af Stangrytteren, der piskede paa
Hestene for at faa dem ud paa Isen. Flere af Soldaterne vovede
sig nu ogsaa ud paa den glatte Flade for at naa den modsatte
Bred. Endnu holdt Isen, men pludselig gik en af de forreste
igennem med Foden, og da han vilde trække den til sig, sank
han i til Bæltestedet. De nærmeste gjorde omkring, og Årtille-
risterne skyndte sig at standse Hestene, men bagved lød stadig
Raabet: ,,Fremad! Ud paa Isen! Hvorfor stopper I?" og samtidig
omringede Soldaterne Kanonen og tvang Hestene ud paa det
skrøbelige Dække. Isen brast med et vældigt Brag, der over-
døvedes af et vældigt Rædselsskrig, og baade Heste, Artillerister
— og Kanonen med, forsvandt i et eneste stort, gabende Hul. Ud
fra dette skød Revnerne sig til alle Sider, og mer end halvhun-
drede Soldater, der løb frem og tilbage paa det gyngende Dække,
sank ned imellem de skvulpende Flager, der lukkede sig over
dem. Men under alt dette klaskede Kanonkuglerne ned paa Isen og
ind i Menneskemængden, der pressede paa af alle Livsens Kræf-
ter for at komme over Dæmningen.
XV i
Medens dette gik for sig, laa Fyrst Andrej stadig paa samme
Sted med Fanestangen i Haanden, blødende og halvt bevidstløs.
Han trak Vejret tungt og besværligt og stønnede sagte og ynke- |
ligt som et lille Barn. i
Ud paa Eftermiddagen tabte han Bevidstheden, og da han et i
Par Timer senere atter kom til sig selv, følte han en brændende i |
og nagende Smerte i Hovedet. |
»Men hvor er den dog nu, denne herlige og dybe Himmel, i
som jeg i Morges skuede ind i?" var hans første Tanke. »Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
