Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Krig og Fred
»Nej, jeg gifter mig aldrig!" sagde hun og blev ildrød i Ho-
vedet af bare Ivrighed. ,,Og jeg skal nok selv sige det til ham,
naar han kommer hjem igen."
»Ja, gør du kun det!"
"Men lad os nu ikke mere snakke om de Narrestreger. For-
tæl mig hellere lidt om din Ven Denisov. Er han rar — rigtig
rar?"
,Ja, det kan du tro han er."
,Naa ja, saa Farvel, men se nu at faa noget Tøj paa dig. Han
er altsaa ikke saa bussemandsagtig som han ser ud til, din Ven?"
»Nej, tværtimod! — Vaska er en rigtig flink Fyr!"
,Sagde du Vaska? — Det var da et løjerligt Navn! Og han
er virkelig saa flink som du siger?"
,Han er storartet — brillant!"
»Naa, det fornøjer mig, men skynd dig nu at komme ned.
Alle de andre sidder allerede ved Tebordet."
Og Natascha dansede saa ud af Døren med en Balletdames
Ynde og Holdning, men med en lille fjortenaarig Piges lykkelige
og straalende Smil.
Da Nikolaj lidt efter kom ned i Spisestuen, hvor Sonja sad
henne ved Tebordet mellem de andre af Familiens Medlemmer,
følte han sig saa trykket af Situationen, at han blev ildrød i Ho-
vedet. I Gaar, under Gensynets første overstrømmende Glæde,
havde han og Sonja kysset hinanden, men nu følte de begge, at
dette ikke gik an mere, og derfor nøjedes han ogsaa med at kysse
hende paa Haanden. Men paa samme Tid mødtes deres Øjne i
kærlig Forstaaelse, og medens hendes bad om Tilgivelse, fordi
hun havde ladet Natascha minde ham om hans Løfte, afgav hans
den Forsikring, at han vilde elske hende lige højt, selv om hun
havde givet ham hans Frihed tilbage.
»Hvor det dog er mærkeligt," sagde Vera, der benyttede sig
af en lille Pause, ,at Sonja og Nikolaj, som har kendt hinanden
fra Barns Ben, nu med ét behandler hinanden som fremmede."
Hun havde som sædvanlig fuldstændig Ret i, hvad hun sagde,
men alle følte sig dog ilde berørt af hendes Bemærkning, og om
det saa var den gamle Grevinde, rødmede hun som en ung Pige,
skønt hun intet frygtede mere, end at det skulde blive til Alvor
mellem Nikolaj og hans Kusine Sonja, der ikke ejede en Skilling.
Der indtraadte en uhyggelig Tavshed, som dog hurtig fik Ende,
da Denisov kom ind og præsenterede sig for Selskabet. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
