- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
340

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340 Krig og Fred

Marie lagde sig paa Knæ foran hende og skjulte sit Ansigt i
Folderne af hendes Kjole.

»Kan du mærke det? Hvor det dog er forunderligt! Og véd
du hvad, jeg er vis paa, at jeg vil komme til at holde rigtig meget
af dette Barn! hviskede Lisa, idet hun saa” med straalende Øjne
paa sin Svigerinde, der stadig gemte sit Ansigt i hendes Skød. —
Men hvad er der dog i Vejen, Marie?" spurgte hun, da hun
mærkede hendes Hulken.

Aa, intet! Jeg kom blot til at tænke paa Andrej, og saa maatte
jeg uvilkaarlig græde," svarede Fyrstinde Marie, idet hun tørrede
sine Øjne.

Flere Gange i Løbet af Formiddagen tog hun Tilløb til at
meddele sin Svigerinde den sørgelige Efterretning, men hun op-
gav det hver Gang paa Halvvejen, fordi hun kom til at græde.
Disse Taarer, hvis Aarsag den lille Fyrstinde ikke kendte, æng-
stede hende til Trods for hendes Mangel paa lagttagelsesevne,
og hun saa” sig da bekymret og raadvild om til alle Sider. Kort
før Middag kom den gamle Fyrste ind med et endnu mere mørkt
og forbitret Ansigt end ellers, men han sagde ikke et Ord og gik
straks igen, og Liza følte sig da saa urolig, at hun saa” hen paa
sin Svigerinde og græd.

»Men hvad var der dog i Vejen med ham? Er der kommet
Brev fra Andrej?” spurgte hun i en klynkende Tone.

»Nej, du véd jo, at vi ikke kan vente at høre fra ham endnu,
men Fader er noget urolig, og det er jeg for den Sags Skyld
ogsaa."

»Der er altsaa ikke hændet noget?"

»Nej intet!" svarede Fyrstinde Marie med et fuldstændig tro-
værdigt Ansigt og saa” sin Svigerinde lige ind i Øjnene. Hun
havde nu besluttet sig til ikke at fortælle hende noget, før Be-
givenheden var overstaaet, og efter mange Bønner lykkedes det
hende ogsaa at overtale sin Fader til at tie stille med, hvad han
vidste.

Det var tunge Dage, der nu fulgte, og Fader og Datter bar
dem hver paa sin Maade. Den gamle Fyrste, der straks havde
slaaet det fast som en Kendsgerning, at hans Søn var fa’den, gik
endogsaa saa vidt i sin Overbevisning herom, at han bestilte en
stor Sandstens Obelisk, som skulde opstilles i Haven til Minde
om Fyrst Andrej. For øvrigt bibeholdt han sine daglige Vaner
og afveg ikke en Haarsbred fra dem, men det stod kun daarligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free