Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eee
Krig og Fred 341
til med Appetitten og Søvnen og han faldt øjensynlig af for hver
Dag der gik. Hans Datter gav derimod ikke Slip paa Haabet;
hun vilde ikke tro paa, at Andrej virkelig var død, og ventede
daglig, at der skulde indløbe Efterretninger om ham.
VII
I Slutningen af Februar blev Jordemoderen, Marja Bogda-
novna, hentet ud til Lisy-Gory, for at hun kunde være ved Haan-
den, naar Begivenheden, der ventedes i Løbet af et Par Uger,
indtraadte.
»Hør véd du hvad, kære," sagde den lille Fyrstinde til sin
Svigerinde nogle Dage efter at denne Foranstaltning var truffet,
»jeg har det slet ikke godt .... det maa vist være Middagen, jeg
ikke har kunnet taale.”"
»Ja, du ser virkelig ogsaa daarlig ud, kære Lisa, du er jo gan-
ske bleg," svarede Marie og skyndte sig ængstelig hen til hende.
»Mon det ikke var bedst, vi fik fat i Marja Bogdanovna, naa-
dige Frøken? Det er vist det sikreste!" mente den gamle, erfarne
Kammerpige, der netop var i Færd med at lægge Brænde paa
Kaminen.
»Ja, det tror jeg ogsaa," sagde Fyrstinde Marie. »Nu skal jeg
selv gaa ud efter hende! — Du maa endelig love mig ikke at
være bange, sødeste Lisa!"
»Nej bliv!" skreg den lille Fyrstinde, hvis blege Ansigt fik i
et stærkt Udtryk af Rædsel ved Tanken om de Piner, hun havde i i
Vente. ,,Du tager fejl — det er Middagen! Hvorfor siger du dog
ikke, at det er Middagen?" Og hun gav sig saa til at græde som i
et lille, forkælet Barn, medens Svigerinden styrtede af Sted efter bi
Jordemoderen, der havde sit Værelse i den anden Ende af Gan- |
gen. i
»Aa, skynd Dem endelig, Marja Bogdanovna! Det er vist |
allerede begyndt!" raabte Marie, saa snart hun havde faaet j
Hovedet inden for Døren. Hun var øjensynlig aldeles ude af sig ; |
af Skræk. il
»Naa ja, saa meget desto bedre, Fyrstinde!’’" svarede Jorde- i
moderen, der gned sine Hænder med en forretningsmæssig Mine |
Leo Tolståy: Krig og Fred. I 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
