Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eee
Krig og Fred 343
der foregik, men man mærkede dog hos dem alle en Understrøm
af Ængstelse og Deltagelse, der gjorde Stemningen endnu mere
dæmpet end den plejede at være i dette stille Hus. Den gamle
Fyrste tog derimod Tingene paa en helt anden Maade; han gik
timevis frem og tilbage i sit Arbejdsværelse, trampende og brum- |
mende, og da dette ikke formaaede at berolige hans oprørte
Sind, sendte han omsider Tikhon over til Marja Bogdanovna for
at faa at vide, hvordan det gik.
»Ja, sig til Fyrsten, at det er begyndt!" svarede hun med
Eftertryk, og Tikhon gik saa igen over til sin Herre og aflagde
Melding.
»Det er godt!" svarede Fyrsten barsk, idet han skubbede ham
ud af Døren, og derpaa blev der ganske stille inde hos ham.
Tikhon stod længe ængstelig udenfor og lyttede, og da han saa
endelig tog Mod til sig og gik derind, laa hans Herre paa Sofaen
med lukkede Øjne og et uhyggelig fortrukket Ansigt. Den gamle
Tjener bøjede sig bekymret hen over ham og listede sig derpaa
sagte ud af Stuen. — Paa denne Maade gied Aftenen hen i bange
Forventning, og da Natten kom, var Spændingen og Ængste’sen
stegen til en saadan Højde, at man skulde tro, den havde naaet
sin yderste Grænse.
Det var en af disse Martsnætter, hvor Vinteren, ærgerlig
over, at den synger paa sit sidste Vers, buldrer løs med Storm
og Sne, inden den trækker sig tilbage for Vaaren. Det var med
andre Ord et nederdrægtigt Hundevejr, og man havde derfor
sendt friske Heste ud efter Lægen, der var paa Vej fra Moskvå,
og tillige udstillet Folk med Lygter, for at han kunde komme frelst
ud over Hullerne og de dybe, tilfrosne Hjulspor, som paa denne
Aarstid gjorde Landevejen næsten ufarbar.
Fyrstinde Marie havde allerede for længe siden lagt Bogen
fra sig og sad nu i en Halvdøs og stirrede paa den gamle Piges
rynkede Ansigt og hendes stride, hvide Haartotter, som stak j
frem under Tørklædet. Minutterne blev til Timer, medens hun |
lyttede til Praskovjas evindelige Fortællinger om, hvorledes den | |
afdøde Fyrstinde havde bragt den "lille søde Marie til Verden i
Kischinev uden anden Hjælp end den, en uvidende moldauisk filt
Bondekone kunde yde. Mit:
»Ja, Vorherre er naadig, han hjælper nok ………. Doktoren er i i
til ingen Nytte!" erklærede hun, efter at hun atter og atter havde in
givet Historien om Maries Fødsel til Bedste, og i det samme tog |
222
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
