Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342 Krig og Fred
og vraltede af Sted efter hende uden at forhaste sig. ,,Men De
maa helst blive borte derfra — det er jo dog den Slags Ting, som
unge Damer ikke har Forstand paa!"
»Og hvor mon det kan være, at Doktoren ikke er kommet?
Vi har ventet ham lige siden i Formiddags."
"Aa, blæse med Doktoren, Fyrstinde!’’ svarede Marja Bog-
danovna. ,Vær De bare rolig, vi klarer os nok uden ham!"
Lidt efter hørte Marie inde fra sit Værelse, at de kom slæ-
bende med en tung Genstand op ad Trappen, og da hun stak
Hovedet ud, opdagede hun, at det var den store, læderbetrukne
Sofa, som hørte hjemme i Fyrst Andrejs Kabinet, der blev baaret
over i Lisas Soveværelse. Folkene, der bar den, gik lige forbi
hende, og hun kunde ikke undgaa at se, at deres Ansigter havde
et usædvanlig alvorligt, ja næsten højtideligt Udtryk, Hun gik
saa igen ind i sit Værelse, lyttede til den mindste Støj i Huset og
kiggede hvert Øjeblik ud i Gangen for at se, hvad der foregik.
Det var hende umuligt at falde til Hvile. Snart satte hun sig i en
Lænestol og gjorde Forsøg paa at læse, og snart kastede hun sig
paa Knæ foran Helgenbillederne og bad, men til sin Forbavselse
og Sorg mærkede hun, at Bønnen ikke formaaede at jage hendes
Uro paa Flugt. Pludselig hørte hun Døren gaa, og da hun vendte
sig om, saa” hun, at Praskovja, hendes gamle Barnepige, stod i
Baggrunden af Værelset, skuttende sig af .Kulde og med et stort
Tørklæde om Hovedet.
,Det er mig, lille Marie!" hviskede hun. ,Jeg kommer for at
sidde hos dig i denne bedrøvelige Stund. Og se her er Lys, som
vi kan tænde foran Kristi velsignede Billed.”
Tak, Tak, Praskovja! Ja kom du kun! Jeg er glad ved at have
dig hos mig."
,Ja, lad os stole paa Vorherre, lille Marie, han hjælper os
nok!" sagde den gamle Pige, som først tændte Lysene og plan-
tede dem foran Helgenskabet og derefter satte sig paa Dør-
tærskelen med Strikkestrømpen i Haanden. Fyrstinden tog igen
en Bog og begyndte at læse, men hver Gang hun hørte en Lyd,
for hun op og saa” hen til Praskovja, som straks svarede hende
med et beroligende Blik.
For Resten deltes Fyrstindens Uro af alle Slottets Beboere.
Det er jo en gammel Overtro, at Barselkvinden slipper lettest ud
over Pinerne, naar alle i Huset lader, som om der slet intet sær-
ligt er paa Færde. Derfor talte heller ingen af Folkene om, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
