Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ec
Krig og Fred 345
lange, sorte Haar, der havde listet sig frem under Natkappen,
laa i uordentlige Tjavser hen over de fugtige, febervarme Kinder.
Pinerne havde lige forladt hende, og hun, der for lidt siden havde
vredet sig af Smerte, laa nu ganske rolig og med et fornøjet lille
Smil. Da Fyrst Andrej traadte ind, saa” hun forskrækket og bøn-
faldende hen paa ham. ,Jeg holder jo af jer alle sammen!" sagde
hendes Blik. ,Jeg har aldrig gjort hverken dig eller andre noget
ondt! Hvorfor skal jeg saa lide? — Hjælp mig!" Han gik hen
og kyssede hende paa Panden, og hun saa” op paa ham med store, Ål
forvildede Øjne.
»Min kære, lille Skat! Vorherre hjælper dig nok!" hviskede
han ømt, og da han aldrig havde sagt saadanne Ord til hende før,
saa” hun spørgende og forbavset paa ham.
»Jeg ventede mig Hjælp af dig, men du svigtede mig!" sagde
hendes Øjne. Hun forstod slet ikke hans Nærværelse; den stod
jo ikke i Forbindelse med hendes Lidelser og kunde ikke befri
hende for dem. Lidt efter begyndte Veerne igen, og da Marja
Bogdanovna raadede ham til at gaa, skyndte han sig ind i det til-
stødende Værelse, hvor han satte sig hen ved Vinduet med Hæn-
derne for Øjnene og lyttede til den ynkelige, hjerteskærende
Stønnen, der lød gennem den lukkede Dør. Aldeles ude af sig selv
vilde han atter trænge ind i Soveværelset, men det lykkedes ham
ikke, da der blev holdt igen indvendig fra.
»Nej, ingen maa komme ind!" hviskede en forskrækket Stem-
me gennem Dørsprækken, og han gav sig saa til at spadsere frem
og tilbage i Værelset med hurtige Skridt. Skrigene inde ved Siden
af hørte op, men et Par Sekunder efter kom der et saa uhygge-
ligt, skingrende Hvin, at han spurgte sig selv, om det ogsaa vir-
kelig var hans Kone, der udstødte denne skrækkelige Lyd. I sin !
Fortvivlelse styrtede han atter hen til Døren, men i det samme t
forstummede Skriget, og han hørte nu kun en spæd, men for-
underlig gennemtrængende Røst. |:
»Hvad mon det kan være?" var hans første Tanke, men da ’
han pludselig forstod den Lykke, der laa for ham i denne spæde ’ |
Stemme, steg Graaden op i Halsen påa ham, og han støttede sig fl
til Vindueskarmen og hulkede som et Barn. Et Øjeblik efter |
traadte Doktoren ind, dødbleg og med opsmøgede Ærmer; han |
saa” ængstelig hen til Vinduet og gik videre uden at sige et Ord. NH
Fyrst Andrej løb ind i sin Kones Værelse, men blev staaende ved (KH
Døren lammet af Forfærdelse. Ja, dér laa hun i den samme Stil- Art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
