Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Krig og Fred
ling som for lidt siden, men med brustne Øjne og blege Kinder.
,Jeg holder jo af jer alle! Jeg har aldrig gjort hverken dig eller
andre noget ondt. — Men hvad har I gjort ved mig?" sagde
dette smukke, lille Ansigt, endnu efter at Livet havde forladt det.
Og medens den døde talte dette tavse og højtidelige Sprog, laa
der henne i en Krog af Værelset et lille levende Væsen, som
skreg himmelhøjt og sprællede i Jordemoderens Arme.
En Dreng!" sagde hun, men Fyrst Andrej var saa optaget af
den døde, at han ikke hørte det.
Tre Dage efter sang de Dødsmessen over den lille Fyrst-
inde, og Fyrst Andrej gik saa hen til den aabne Kiste for at sige
hende det sidste Farvel. Hendes Øjne var nu lukkede, men hen-
des lille Ansigt havde ikke skiftet Udtryk, det sagde stadig: ,Ak,
hvad har I .dog gjort ved mig?" og hendes Mand følte i dette
Øjeblik, at hans Skyld over for hende var saa stor, at han aldrig
vilde kunne sone den. Og da saa den gamle Fyrste bøjede sig ned
over Kisten og kyssede den ene af hendes voksblege Hænder,
sagde hendes Ansigt ogsaa til ham: ,Ak, hvad har du dog gjort
ved mig, og hvorfor har du gjort det?" Men da han følte sig ilde
berørt af Spørgsmaalet, vendte han sig bort for at undgaa Synet
af dette Ansigt.
IX
Takket være den gamle Grev Rostovs Anstrengelser, fik den
Andel, Nikolaj havde haft i Duellen, ingen videre Følger, og i
Stedet for at blive degraderet, som han selv havde ventet, blev
han endogsaa ansat som Adjudant hos Generalguvernøren, hvad
der i hans Øjne næsten var en Straf, da det hindrede ham i at
tage ud paa Landet sammen med sin Familie og bandt ham til
Byen hele Sommeren. I denne Eneboerperiode saa” han daglig til
Dologhov, der maatte holde Sengen i flere Maaneder paa Grund
af sit Saar, og de sluttede sig mere og mere til hinanden. Under
sine hyppige Besøg hos Sønnen gjorde han ogsaa Bekendtskab
med Moderen, og den gamle Dame, der forgudede sin Dreng,
vidste ikke nogen større Nydelse end at underholde Nikolaj time-
vis om hans. udmærkede Egenskaber.
»Ja, Greve, han er alt for god til denne usle, fordærvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
