- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
350

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

350 Krig og Fred

XI

Tredje Juledag spiste Nikolaj mod Sædvane hjemme. Den
gamle Greve havde nemlig arrangeret en Siags Afskedsmiddag
for ham og Denisov, som begge skulde rejse umiddelbart efter
Helligtrekongers Dag, og blandt de indbudne var naturligvis først
og fremmest Dologhov.

Nikolaj, der havde fartet rundt paa Visitter hele Formiddagen,
kom først hjem, lige som man skulde gaa til Bords, og saa snart
han traadte ind, opdagede han øjeblikkelig, at der herskede en
forunderlig trykket Stemning mellem Familiens Medlemmer, og
at denne syntes at have sit Udspring fra Sonja og Dologhov. Han
forstod straks, at der var foregaaet noget mellem disse to, og
han behandlede dem derfor ogsaa begge under hele Maaltidet med
en Hensynsfuldhed. og Delikatesse, som svarede til Situationen.

,Hør Nikolaj, du møder da til Afdansningsballet hos Joghel i
Aften? Aa, tag endelig med!" sagde Natascha pludselig over til
ham, medens de sad ved Desserten. ,Han har udtrykkelig bedt
om, at du og Denisov vilde møde!"

»Ja Komtesse, De véd jo, at Deres mindste Ønske er mig en
Befaling!" forsikrede Denisov, der halvt for Spøg og halvt for
Alvor havde udnævnt sig selv til Nataschas erklærede Ridder.
»Jeg følger Dem, hvorhen De gaar, og om det saa er »Shavls-
dansen", er jeg villig til at træde den med Dem."

»Ja jeg for mit Vedkommende véd ikke rigtig, om jeg naar at
komme," svarede Nikolaj, ,jeg har nemlig lovet mig ud til Akha-
rovs i Aften. — Men dig kan Damerne vel gøre Regning paa,"
henvendte han sig til Dologhov, der sad og stirrede ud for sig
med et mørkt Ansigt.

Jeg vil ikke love det!" svarede denne i en iskold Tone og
maalte baade ham og Sonja med et rasende Blik.

»Ja, noget er der i Vejen!" tænkte Nikolaj, og hans Mistanke
bestyrkedes end yderligere derved, at Dologhov gik straks efter
Bordet. Han kaldte saa Natascha ud paa Gangen og skyndte sig at
tage hende i Forhør.

»Ja, jeg skulde jo netop til at have fat i dig," sagde hun i en
triumferende Tone og stak sin Arm ind under hans. »Husker du,
hvad vi talte om forleden? — Nu er det sket: han har friet til
hende!"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free