Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 365
men du skulde blot have set, hvor betaget han var. Jeg er vis
paa, at han selv knap vidste, hvad han sagde.”
»Ja ja da. Men nu maa du altsaa give ham en Kurv."
»Ak nej, Mama, det nænner jeg virkelig ikke!"
»Naa ja, saa tag ham da. Det er sandelig ogsaa paa Tiden, at
vi faar dig gift," sagde Grevinden, der ikke rigtig vidste, om hun
skulde tage Sagen lystigt eller alvorligt.
»Nej lille Mama, det gør jeg ikke, men derfor kan jeg jo godt
have ondt af ham. Jeg véd sandelig ikke, hvorledes jeg skal faa
det sagt.
»Ja, lad mig saa besørge det!" sagde Grevinden, der følte sig
mere og mere oprørt over, at nogen havde vovet at betragte hen-
des lille Natascha som en stor, voksen Pige.
»Nej, ikke for alt i Verden, saa gør jeg det hellere selv!" sva-
rede Natascha og løb atter ind i Salen, hvor Denisov sad ved
Klavikordet med Hænderne for Ansigtet. Da han hørte hendes
lette Trin, sprang han op og ilede hende i Møde.
»Natascha!’’ sagde han med skælvende Røst. ,Faar jeg saa
min Skæbne at vide?"
»Vasilij Dmitritsch,’" svarede hun sagte, ,jeg har saa ondt af
Dem, De er virkelig saa god ..… men det kan ikke ske ....
tilgiv mig!"
Denisov bøjede sig ned over hendes Haand og gav sine Fø-
lelser Luft i en halvkvalt Hulken. Hun kyssede ham påa hans
sorte, strittende Haar, og i det samme hørtes den raslende Lyd
af en Kjole. Det var Grevinden, der havde forladt sit Skjul bag
Døren og nu nærmede sig.
»Vasilij Dmitritsch, jeg takker Dem for den Ære, De har
villet vise os," sagde hun i en lidt streng Tone, ,men min Datter
er saa ung endnu, og desuden finder jeg, at De burde have hen-
vendt Dem til mig, inden De talte til hende."
»Fru Grevinde!" stammede Denisoy, der slog Øjnene ned
som en Forbryder og forgæves ledte efter Ord til at svare hende
med.
Da Natascha saa” ham saa nedslaaet og bedrøvet, brast hun i
en lydelig Graad.
»Ja, Fru Grevinde .... De har Ret .…. jeg har baaret mig
urigtigt ad!" vedblev han med brudt Stemme. ,,Men De skal dog
vide, at jeg tilbeder Deres Datter, og at jeg gerne vilde ofre mit
Liv for hende og alle hendes kære. — Naa Farvel da, Fru Grev-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
