Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Krig og Fred
IV
Dagen efter sin Antagelse som Frimurer sad Pierre hjemme
fuldstændig optaget af at lægge Planer for det ny Liv, han nu
vilde føre. Først og fremmest gjaldt det jo om at udrette noget
for Næsten, og han besluttede derfor at rejse ned til sine Godser
i Syd-Rusland for saaledes personlig at kunne varetage sine
livegnes Bedste. Han var ligefrem henrykt over det Fremtids-
perspektiv, der aabnede sig for ham, men hans Henrykkelse tog
i en Fart Flugten, da hans Svigerfader lige saa pludselig som
uventet dumpede ind til ham.
»Men kære, kære Ven!" sagde Fyrst Vasilij, saa snart han
var kommen indenfor. ,Hvad er det dog for en Historie, du har
lavet nede i Moskvå, og hvor kan det falde dig ind saadan uden
videre at løbe bort fra Helene? Du er fuldstændig paa Vildspor,
forsikrer jeg dig! Hun er lige saa ren og uskyldig som en af Mar-
kens Liljer!"
Pierre aabnede Munden for at svare, men den anden lod
ham ikke komme til Orde.
,Og hvorfor har du ikke straks henvendt dig til mig, din
gamle prøvede Ven? Ja, jeg forstaar jo saa godt, at du føler
Trang til at værne om din Ære, men her har du dog handlet no-
get overilet, hvad du ogsaa selv vil indrømme. Tænk dig blot, i
hvilken Situation du har bragt mig og Helene. Og hvad tror du
Hoffet vil sige til den Skandale? Hun opholder sig i Moskvå og
du her, det ser dog virkelig højst besynderligt ud! Ikke sandt,
har jeg ikke Ret? Men lad mig nu blot paa dine Vegne skrive et
Par Linier til hende, saa gaar det hele nok i Orden, Giv mig din
Bemyndigelse dertil, min kære, for ellers risikerer du, at det
gaar dig meget ilde. — Jeg véd nemlig fra en fuldstændig paa-
lidelig Kilde," tilføjede han i en overbevisende Tone, ,at Enke-
kejserinden er meget stærkt optaget af denne Historie, og som
du véd, har hun altid været Helene ganske særdeles bevaagen."
Pierre, der som Frimurer havde forpligtet sig til af være
venlig og imødekommende og nu skulde være ubehagelig og
umedgørlig, havde ondt ved at finde Formen for sit Afslag. Men et
Afslag maatte der gives, for han følte, at hvis han gav efter, vilde
alle hans Fremtidsplaner fuldstændig ryge i Lyset.
»Naa, min kære," vedblev Fyrst Vasilij i en spøgende Tone,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>