Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 23
sin Paders Kommando for at undgaa at tage aktiv Del i Felttoget.
Det var virkelig, som om Fader og Søn havde skiftet Roller,
idet den gamle, der var oplivet af sin ny Virksomhed, ventede
sig alt godt af den forestaaende Kampagne, medens Fyrst An-
drej, der i sit inderste fortrød, at han ikke var gaaet med, saa”
alt i det sorteste Lys.
I Begyndelsen af Marts 1807 begav den gamle Fyrste sig
ud paa en af sine sædvanlige Inspektionsrejser, og Andrej tog
saa, som han plejede at gøre det under Faderens Fraværelse,
midlertidigt Ophold paa Lisy-Gory. Det var Længselen efter
Drengen, der trak ham herhen, og denne Gang var det ham
endnu mere magtpaaliggende at være i hans Nærhed, da Nikolaj
havde været syg.i flere Dage og syntes saa alvorlig angreben, at
der var al Grund til Bekymring.
Tredje Dagen efter den gamle Fyrstes Afrejse sad Fyrst
Andrej sent paa Aftenen uden for Barnets Seng og talte med
skælvende Haand Draaber af i en Ske, der var halvfyldt med
Vand. Han var midt i dette Arbejde, da en Tjenestepige pludse-
lig trak Hovedet ind gennem Døren og meldte, at den gamle
Tikhøn stød udenfor med flere Breve til ham.
»Saa, hvad er der nu i Vejen?" sagde han i en utaalmodig
Tone og gjorde en uvilkaarlig Bevægelse, hvorved han kom til
at hælde saa stærkt til, at Skeen flød over. Ærgerlig over sit
Uheld smed han saa Indholdet ud paa Gulvet og begyndte forfra.
»Hør, kære Andrej," sagde Søsteren, der stod ved Siden af
ham, ,,du skulde hellere vente lidt med at give ham Medicinen."
»Aa, maa jeg nu være fri! Du véd jo, at han skal have den til
bestemte Tider!"
»Men Drengen sover jo! Kan du virkelig nænne at vække
ham ?"
Fyrst Andrej rejste sig, trak Sengens Forhæng noget mere
til Side og blev staaende med Skeen i Haanden.
»Naa, saa du mener altsaa, at jeg skulde lade være at vække
ham?" sagde han i en usikker Tone.
»Ja, det maa du selv om, Andrej, men jeg tror virkelig, det
vilde være det bedste," svarede Marie, der var saa beskeden,
at det generede hende, at hendes Mening denne Gang var
trængt igennem,
Det var nu paa anden Nat, at de begge sad ved Barnets
Seng og vaagede over det lille Væsen, der brændte af Feber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
