Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eee
Krig og Fred 47
XI
Den 15. Juni, umiddelbart efter Slaget ved Friedland, ind-
traadte Vaabenstilstanden, og da Nikolaj var meget urolig for sin
Ven, fra hvem han ikke havde hørt det mindste i de sidste seks
Uger, benyttede han sig af Fjendtlighedernes Standsning til at
gøre en Sviptur ned til Schurellen, hvor Divisionslazarettet var
etableret. Da han kom til den usle lille By, som først Fransk-
mændene og siden Russerne havde hærget og plyndret, mødte
hans Øjne overalt en grænseløs Elendighed, som traadte endnu
stærkere frem, fordi Markerne rundt omkring stod i det dejligste
Foraarsflor. Selve Lazarettet var anbragt i en stor, forfalden
Bygning, der gjorde et lige saa bedrøveligt og melankolsk Ind-
tryk som de mange blege og afkræftede Rekonvalescenter, der
vandrede frem og tilbage foran Huset og slikkede Solskin.
Saa snart Nikolaj kom inden for Døren, strømmede der ham
en afskyelig, kvalm Lazaretluft i Møde, som faldt ham i den
Grad for Brystet, at han var lige ved at faa ondt. Paa Trappen
mødte han en russisk Militærlæge med en dampende Cigar i
Munden, og bag efter denne kom en Feltskær med forskellige
kirurgiske Apparater.
»Ja, jeg behøver da ikke at slide mig helt fordærvet!" sagde
Lægen til sin Ledsager. ,,Nej, nu gaar jeg hen til Makar Vasi-
litsch og faar mig et Slag Kørt, saa kan De passe Forretningerne
saa længe. Men hvad vil De her, højstærede?" udbrød han
forbavset, da dan fik Øje paa Nikolaj. ,Jeg forstaar virkelig ikke,
at De har Mod til at vove Dem ind i denne Hule."
»Åa, det er vel ikke saa farligt, som De vil gøre det til!"
»Men véd De da ikke, at Tyfusen raser herinde, og at den,
der kommer inden for disse Døre, er Dødens sikre Bytte? Kun
Makejev og jeg har holdt Tørnen ud," sagde han, idet han pe-
gede paa sin Ledsager, ,alle de andre har uden Undtagelse maat-
fet bukke under. Længere end en Uge har ingen holdt Stand, |
og derfor vil de preussiske Militærlæger heller ikke gøre Tjeneste |
her mere; de foretrækker at lade deres allierede i Stikken." |
Nikolaj lod sig dog ikke afskrække af denne Skildring, men | |
spurgte ham om, paa hvilken Stue han skulde søge Ritmester ’ li
Denisov. |
»Ja, hvor véd jeg det!" svarede den anden halvt fornærmet. |
|
i
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
