Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Krig og Fred
»Tror De virkelig, at jeg kan huske hver enkelt af mine mange
Patienter. Jeg har ikke mindre end tre Lazaretter at tilse, og om-
trent 400 af Sengene er belagte. Tænk Dem — 400, og saa
sender de mig oven i Købet daglig nye syge paa Halsen. — Er
det ikke sandt, hvad jeg siger?" henvendte han sig til Feltskæ-
ren, men denne, der saa” dygtig træt og ødelagt ud, svarede ham
slet ikke.
»Ja, som sagt, det er Ritmester Denisov, jeg søger," gentog
Nikolaj. ,Han blev saaret ved Moliten og kom herind i Begyn-
delsen af Maj."
»Ja, saa er han død for 14 Dage siden, hvis jeg da ikke hu-
sker meget fejl. — Ikke sandt, Makejev?" spurgte Lægen i en
fuldstændig ligegyldig Tone, men hans Faktotum var af en an-
den Mening og holdt paa, at Ritmesteren endnu var i Live.
Var det ikke en høj, rødhaaret Mand?" spurgte Doktoren
atter.
Nikolaj rystede paa Hovedet og gav ham Denisovs Signale-
ment.
,Aa ja, nu husker jeg ham! Ja, han er død, det er fuldstændig
afgjort! Men nu skal jeg dog for en Sikkerheds Skyld se efter
paa Listen. Har De den ikke hos Dem, Makejev ?"
»Nej, den er ovre hos Makar Vasilitsch," oplyste Feltskæren.
— Men tag De Dem en Runde gennem Stuerne," foreslog han
Nikolaj, ,saa faar De jo nok at se, om han er levende eller død!"
»Nej, lad hellere være," sagde Lægen, ,De risikerer virkelig
alt for meget." Men Nikolaj gik uden videre forbi ham og bad
Feltskæren om at ledsage sig.
Oppe i den mørke Korridor var Stanken saa kvælende, at
Nikolaj maatte holde sig for Næsen og standse et Øjeblik, inden
han kunde bekvemme sig til at gaa videre. Da han var kommet
et Stykke hen i den, aabnedes en Dør ud til højre, og en udtæret
Skikkelse, barfodet og paa Krykker, traadte humpende ud af den.
Stakkelen støttede sig mod Dørposten og saa’ med en misundelig
Mine hen efter Nikolaj, der i forbigaaende kastede et Blik ind i
Stuen, hvor de syge og saarede laa i lange Rækker paa Gulvet
uden andet Underlag end deres Feltkapper og en Smule Halm.
,Maa jeg gaa derind?" spurgte Nikolaj og pegede paa den
aabne Dør.
»Ja, med største Fornøjelse, men der er jo intet at se," sva-
rede hans Ledsager, og da dette Svar netop vakte Nikolajs Nys:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
