- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
56

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56 Krig og Fred

Alexander behandlede Bonaparte som en Ligemand, og at denne
tog det paa den naturligste Maade af Verden og betragtede det
som en fuldstændig Selyfølge.

Begge Kejserne begav sig i Spidsen for deres lange Følge hen
til højre Fløj af den russiske Bataillon, hvor alle Tilskuerne havde
samlet sig, og Nikolaj, som stod i forreste Række, kunde saaledes
høre hvert Ord, der blev vekslet imellem de to Monarker.

»Sire, tillader De, at jeg overrækker Æreslegionens Kors til
den tapreste af Deres Soldater?" sagde den lille Bonaparte med
Eftertryk paa hvert enkelt Ord og seende Kejser Alexander lige
ind i Øjnene. — ,Altsaa til den, der har indlagt sig mest Hæder
i dette Felttog!" tilføjede han, idet hans Blik gled langsomt hen
over de russiske Soldater, som alle præsenterede Gevær og saa"
deres Czar lige ind i Øjnene.

»Ja, men Deres Majestæt tillader maaske, at jeg først for-
hører mig hos Obersten!" svarede Kejser Alexander med et ven-
ligt Smil og gjorde nogle hurtige Skridt hen mod Fyrst Koslovskij,
som kommanderede Bataillonen. Bonaparte trak imidlertid Hand-
sken af sin lille fyldige Haand, og da han i sit Hastværk sprængte
Syningen, kastede han den fra sig; men i samme Nu som han
smed Handsken, kom en Adjudant farende og puttede den ind paa
sit Bryst.

,Hvem skal vi tage frem?" sagde Kejseren halvhøjt til Kos-
lovskij.

»Ja den, Deres Majestæt befaler."

Nej, vil De vælge én!" bød Kejseren og rynkede Brynene.
»Men skynd Dem, vi kan jo dog ikke lade ham vente."

Koslovskijs Blik gled søgende ud over Rækkerne og strejfede
tilfældig Nikolaj.

,Skulde det være mig, hans Valg er faldet paa?" tænkte den-
ne, hvis Hjerte allerede bankede af Forventning.

»Lasarev!" raabte Obersten, og i samme Nu traadte Batail-
lonens højre Fløjmand frem med faste Skridt.

»Nej, hvor vil du hen? — Er du gal? — Du skal blive her!"
hviskede de nærmeste af hans Kammerater, og Lasarev blev saa
staaende og stirrede forskrækket. paa sin Bataillonschef.

Napoleon drejede Hovedet lidt og gjorde en næsten umærke-
lig Bevægelse med Armen, hvorpaa en Adjudant øjeblikkelig
kom springende og lagde en Orden i rødt Baand i hans Haand.
Napoleon gik hen til Lasarev og trykkede Korset ind mod hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free