Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Krig og Fred
Nikolaj stod længe ubevægelig og saa’ paa dem, der spiste og
drak ved Bordene. Al den Glæde og Jubel, han var Vidne til,
krænkede ham og fyldte hans Hjerte med Sorg. I det ene Øjeblik
tænkte han paa de gyselige Rædsler, han havde været Vidne til
i Lazarettet, og det var da, som om en uhyggelig Liglugt steg ham
op i Næsen, i det næste derimod var hans Tanker hos den over-
modige Bonaparte, der var Skyld i alle Krigens Ulykker og dog
nu behandledes som en Ven og Ligemand af Kejser Alexander.
Han ærgrede sig over alt det Blod, der var flydt forgæves, og
fandt det i højeste Grad uretfærdigt, at Lasarev, som maaske
slet ikke havde udmærket sig, blev hædret og fejret, medens
Denisov, den tapreste af alle, skulde lide en forsmædelig Straf,
som han ikke kunde gøre sig Haab om at benaades for.
Sulten og Lugten af Maden fra de dækkede Borde udrev ham
af hans mørke Betragtninger, og da han dog maatte nyde noget,
inden han tog herfra, gik han ind i det nærmeste Gæstgiversted,
som for øvrigt var saa overfyldt, at han havde ondt ved at faa
noget som helst. Endelig fik han da Plads ved et lille Bord sam-
men med to andre Officerer, der ogsaa var her i Besøg, og efter
kort Tids Forløb kom Samtalen ind paa Dagens Begivenhed, den
nys afsluttede Fred, som begge Nikolajs Kammerater var enige
om at fordømme, idet de paastod, at hvis Hæren blot havde holdt
Stand efter Friedland, saa vilde Napoleon, der hverken havde
Ammunition eller Levnedsmidler, være kommen i en slem For-
legenhed. Nikolaj spiste i Tavshed og drak hele to Flasker Vin
uden dog at kunne blive de ubehagelige Tanker kvit, der kørte
rundt i Hovedet paa ham. Men pludselig, lige som den ene af Of-
ficererne havde ladet en Ytring falde om, at Krigen burde have
været fortsat, får han op paa saa urimelig heftig en Maade, at
begge hans Bordfæller saa” forbavset paa ham.
,Hvor tør I dømme om, hvad der vilde have været det bed-
ste?" skreg han næsten blaarød i Hovedet. ,,Og hvor tør I vove at
kritisere Kejserens Handlinger? Vi kender jo ikke hans Bevæg-
grunde!"
»Men jeg har jo ikke sagt et Ord om Kejseren!" svarede Of-
ficeren, der mente, at Nikolajs Hidsighed havde sin Grund i, at
han ikke var ganske ædru.
»Vi er ikke Diplomater eller Politikere!" vedblev Nikolaj
uden at høre ham. ,Vi er Soldater og ikke andet, og befaler man
os at dø, gaar vi i Døden uden at knurre. Vi maa ikke raison-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
