Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANDET AFSNIT
I
YRST ÅNDREJ levede hele to Aar i den største Tilbagetrukken-
hed paa sit Gods, og han benyttede denne Tid til at gennem-
føre meget vidtrækkende og indgribende Reformer. Paa en af
sine Ejendomme gav han saaledes alle sine livegne Jorden som
Særeje, og paa flere af de andre afløste han Hoveriet med en aar-
lig Pengeafgift. Han ansatte desuden paa egen Bekostning Jorde-
mødre rundt omkring i Landsbyerne og drog Omsorg for, at
Bønderbørnene blev grundigt oplærte i Læsning og Skrivning.
Skønt han i sin Tid havde udtalt til Pierre, at alt, hvad der pas-
serede i Verden, var ham fuldstændig ligegyldigt, fulgte han dog
Dagens Begivenheder med stor Interesse, og han mærkede selv
til sin Forbavselse, at adskillige af dem, der kom rejsende ned
til hans Fader direkte fra St. Petersborg, var langt slettere un-
derrettede om, hvad der foregik, end han, som levede næsten
uden Forbindelse med Omverdenen. Alt i alt udviklede han en
meget stor Energi i disse to Aar, idet han, hvor optaget han end
var af sine Landboanliggender, dog fik Tid til at skrive en ind-
gaaende Kritik over Felttoget 1805 og udarbejde et Forslag til en
gennemgaaende Reform af hele Hærvæsenet og den militære Ad-
ministration.
I Foraaret 1809 løsrev han sig fra sine sædvanlige Beskæf-
tigelser og begav sig paa Vej til Rjæsan, hvor hans lille Søn ejede
flere Godser, der var tilfaldne ham efter Moderen. Fyrst Andrej,
som tog af Sted i det dejligste Foraarsvejr, frydede sig over de
friske, grønne Spirer, der pippede frem overalt, og de hvide
Smaaskyer, som gled hen over den klare, blaa Himmel, og me-
dens han sad i Vognen og nød disse ubedragelige Kendetegn paa
Vaaren, svævede hans Tanker vidt omkring. Han passerede først
Færgestedet, hvor han Aaret i Forvejen havde haft den indholds-
rige Samtale med Pierre, kørte derpaa gennem en snavset Lands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>