Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X
Krig og Fred 61
by og drejede saa ind i en Skov, der strakte sig langs begge Si-
der af Landevejen. Der var varmt inde mellem Træerne, og ikke
en Vind rørte sig. Foroven bredte Birkenes fine Løvhang sig som
et ubevægeligt Slør, og forneden tittede de blaa Anemoner og
Liljekonvallernes grønne Kræmmerhuse frem gennem det fjor-
gamle visne Løv. Hist og her, inde mellem de lyse Birke, saas
nogle enkelte Graner, som i deres mørke Dragt paa en ubehagelig
Maade mindede om Vinteren, men ellers var alt herinde lyst og
foraarsvarmt.
Tjeneren Peter, der sad oppe paa Bukken, hviskede nogle
Ord til Kusken, som svarede ham med et Nik, men da dette
Tegn paa Samtykke øjensynlig ikke tilfredsstillede ham, hen-
vendte han sig lidt efter til sin Herre,
»Ja, i Dag er der Gang i det, Deres Excellence!" hviskede
han med et ærbødigt Smil, idet han vendte sig halvt om i Sædet.
»Hæ?" sagde Fyrst Andrej, der sad i sine egne Tanker.
»Der er Gang i det, Deres Excellence!" gentog Pierre.
»Hvad mener han? — Aa, det er naturligvis Foraaret, han ta-
ler om!" sagde Fyrst Andrej til sig selv. ,Ja, vi er tidligt paa det
i Aar, baade Birken, Hægen og Ellen begynder jo at grønnes.
Men Egen, hvordan gaar det med den? Jeg ser ikke en eneste.
— Jo, der har vi en!"
Ved selve Randen af Vejen stod en Eg med revnet Bark og
desvis splintrede Grene, sandsynligvis ti Gange ældre end Bir-
kene, der omgav den, dobbelt saa høj som den højeste af disse
og saa tyk, at to Mand ikke kunde spænde om den. Denne Sko-
vens vejrbidte Kæmpe, der strakte sine nøgne, knudrede Arme
ud til alle Sider, saa’ i disse smilende Omgivelser ud som et
gammelt, forbitret Uhyre, der lod haant om Vaarens Tryllemagt |
og trodsede Foraarssolens varme Overtalelser. |
»Hvad bryder jeg mig om Foraaret og alle dets Forjættelser
om Kærlighed og Lykke?" syntes den at sige. ,,Jeg tror ikke
paa dets dumme Løfter og lader mig ikke narre af dem. Jeg
strækker mine nøgne, knortede Grene ud til alle Sider uden
mindste Trang til Foryngelse, og de mørke, forpjuskede Graner
derhenne er lige saa fornuftige som jeg, de vil heller ikke have |
noget med alt dette Foraarsgøgl at bestille. Nej, lad de andre be- | t
holde deres Forhaabninger og Illusioner, jeg for mit Vedkom-
mende har dem ikke mere.”
Fyrst Andrej saa" flere Gange hen efter den gamle Eg, me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
