Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
re
Krig og Fred 63
Pige, flygtede hun for ham i Følelsen af, at han ikke passede ind
i hendes egen glade Tankekreds. ,Ja, men hvad er hun egentlig
saa fornøjet over, og hvad mon der beskæftiger hendes Tanker?"
spurgte han uvilkaarlig sig selv, medens han fulgte hende med
Øjnene, og han kom saa meget hurtigt til det Resultat, at det
hverken var Hærens Anliggender eller lignende interessante
Emner, der optog hendes Interesse.
Skønt Grev Ilja Rostov, der førte et lige saa selskabeligt Liv
herude paa Landet som inde i Moskvå, netop i disse Dage havde
hele Huset fuldt af liggende Gæster, blev han dog overordentlig
henrykt over den unge Fyrstes Besøg og bevægede ham næsten
med Magt til at blive Natten øver. Den stakkels Fyrst Andrej
fandt sig i sin Skæbne, men han kedede sig skrækkeligt mellem
alle disse fremmede Mennesker, der underholdt ham saa ivrigt
og lagde saa meget Beslag paa ham, at han kun en Gang imellem
fik Tid til at kaste et Blik hen paa Husets nydelige Datter, der
sprudlede af Liv og Munterhed og øjensynlig var Sjælen i de
unges Kreds.
Da han endelig, sent om Aftenen, fik Lov til at slippe op paa
sit Værelse, gik han straks i Seng, men han laa længe uden at
kunne sove. Først læste han en Times Tid, saa slukkede han
Lyset, og da det heller ikke vilde hjælpe, tændte han det igen.
Der vår utaalelig varmt i Værelset, og medens han vendte og
drejede sig i Sengen, ærgrede han sig over den gamle Idiot —
saaledes kaldte han i Tankerne Grev Rostov — der havde overtalt
ham til at blive, men endnu mere over sig selv, fordi han havde
været svag nok til at give efter. Omsider blev Varmen ham saa
uudholdelig, at han sprang ud af Sengen og aabnede Vinduet. Det
var den dejligste Maaneskinsnat, man kunde tænke sig. Lige |
foran ham, en Snes Alen fra Huset, hævede sig en Række Træer, |
kulsørte paa den ene Side, men næsten sølvhvide, hvor Maanens
Straaler faldt ind paa dem, og neden under disse bredte der sig
et Buskads fuldstændig oversaaet med smaa sitrende Blink. Læn-
gere tilbage, hinsides Træerne, lyste et Tag i Aftenduggen, til
højre for dette knejsede en vældig Ælm, hvis Stamme og Grene
laa i et blændende Hvidt, og højt over denne kom Fuldmaanen
sejlende og kastede sin Glans over den klare, men stjernefattige
Himmel. ’
Hvilken vidunderlig Nat!" sagde Fyrst Andrej til sig selv, i!
medens han indaandede den friske Luft, der strømmede ham i ’å
(|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
