Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oss bie E ER Nes see
Krig og Fred 65
idelig paa tværs af mine Tanker!" sagde han til sig selv, og i
det samme rejste der sig et saadant Virvar af Følelser og For-
haabninger i hans Sjæl, at han fuldstændig opgav at finde Rede
i sig selv og skyndte sig at falde i Søvn for at slippe bort fra det
ord FRE
Den næste Dags Morgen rejste han, og det saa tidligt, at
han slap for at sige Farvel til Damerne, som endnu ikke var
staaet op. Derimod kunde han ikke undgaa en rørende Afsked
med den gamle Greve, der omfavnede ham ømt og indstændig bad
ham om snart at komme igen.
II
I Slutningen af Maj rejste Fyrst Andrej atter tilbage til Bogut-
scharovo og kørte da paa ny gennem den samme Birkeskov, som
han havde passeret paa Henvejen. Den var nu saa tæt og skygge-
fuld, at man ikke kunde se ret langt ind mellem Træerne, og om
det saa var Granerne, havde de aflagt deres mørke Vinterdragt
og iført sig et lysegrønt Naaleskrud, der i enhver Henseende
harmonerede med de smilende Omgivelser. Det var trykkende
varmt og truede med Torden. Regnen faldt allerede i store Draa-
ber ned paa den støvede Vej og trommede paa Træernes Blade,
der nikkede og svajede af Glæde. Ud til venstre laa Skoven i
mørke Skygger, men til højre glinsede alting af Væde og blinkede
i Sollyset. Blomster og Grønt overalt, og Nattergalesang fra alle
Sider.
»Men hvor bliver dog min Ven Egen af?" spurgte han sig
selv og opdagede saa i det samme sin gamle Bekendt, men i en
helt ny Skikkelse, der næsten gjorde den ukendelig. De nøgne,
krogede Grene bar nu et yppigt Tag af friskt, gulladent Løv, der
saa” endnu mere gyldent ud i Aftensølens Straaler, og alle disse
Tusinder af unge Blade, der ved egen Kraft havde banet sig Vej
gennem Træets Bark, blinkede saa fornøjet i Sollyset, at man
med Forbavselse spurgte sig selv, om det virkelig var denne æld-
gamle hundredaarige Patriark, der havde skænket dem Livet. i
»Jo, vist er det den!" udbrød Fyrst Andrej og følte sig saa i |
det samme grebet af en forunderlig Foraarsfornemmelse, der førte |
Leo Tolståy: Krig og Fred. II 3 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
