- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
69

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Krig og Fred 69

gode nok, naar Folk blot vilde holde sig dem efterrettelige. Nu
til Dags, min kære, vil enhver være med til at lave Love, men
det er jo ogsaa lettere end at følge dem."

»Ja undskyld, Deres Excellence, men jeg møder her ifølge
Hans Majestæt Kejserens udtrykkelige Bestemmelse for at faa
at vide, hvad Skæbne mit Forslag vil faa," sagde Fyrst Andrej
i en høflig Tone.

»Naa ja, saa kam jeg meddele Dem, Fyrste, at jeg har sendt
Deres Betænkning til Komiteen, der behandler de militære Lov-
forslag; og samtidig vil jeg lade Dem vide, at jeg ikke har givet
den min Anbefaling. — Dér har De min Bedømmelse af den!"
tilføjede han, idet han rakte ham et Stykke Papir, hvorpaa der
var henkradset tre eller fire Linier med Blyant.

»Et overfladisk Arbejde, og i det væsentlige en Afskrift af
den franske code militaire," læste Fyrst Andrej med Studsen.
»Afviger uden Grund fra de gældende Love og Bestemmelser."

»Naa, såa mit Forslag er allerede indsendt til Komiteen,"
sagde han efter et Øjebliks Betænkning.

»Ja, som De hører, og jeg har indstillet Dem til Medlem af
denne, men uden Løn."

»Ja, det sidste ønsker jeg heller ikke!" svarede Fyrst Andrej.

»Altsaa "Medlem uden Løn!" gentog Ministeren, idet han
rejste sig og bukkede for Fyrst Andrej, der endnu ikke var kom-
met ud af Døren, førend Araktschejev allerede raabte paa den
næste.

Medens Fyrst Andrej ventede paa sin Udnævnelse til Med-
lem af Komiteen, benyttede han Tiden til at forny tidligere Be-
kendtskaber, og han var saa fornuftig særlig at opsøge dem,
der havde Indflydelse og kunde være ham til Nytte i Frem-
tiden. Selv havde han for øvrigt udmærkede Betingelser for at
blive gødt modtaget overalt. De, der sværmede for Reformer,
mente nemlig, at han vilde blive en Støtte for dem, da han jo
tydeligt havde lagt sine liberale Ideer for Dagen ved at frigive
sine livegne, og de, der holdt paa de bestaaende Tilstande,
gjorde lige saa sikkert Regning paa ham, da de gik ud fra, at
” han maatte have arvet sin Faders konservative Sindelag
og hans Uvillie mod alle moderne Ideer. I Damernes Kreds
var han særlig velset, baade fordi han var et glimrende
Parti, men ogsaa fordi hans Tapperhed i Krigen og uforskyldte
Ulykke omgav ham med et vist Skær af Romantik. I det hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free