Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 19
da hun ikke var ganske sikker paa, at det Løfte, hun havde givet
ham som Barn, ikke ogsaa var bindende for hende som Voksen. For
Resten havde hun ikke set noget til ham i de sidste 4 Aar, skønt
han flere Gange havde været i Moskvå, og hun var derfor under-
tiden tilbøjelig til at tro, at han undgik hende med Villie.
Saa var det, at Boris, da han havde bragt i Erfaring, at Ro-
stovs var ankomne til Petersborg, en skønne Dag fandt paa at
aflægge dem en Visit. Sandt at sige følte han nok en vis Beklemt-
hed, da han begav sig ud paa denne Ekspedition, men han var
dog fuldt og fast besluttet paa at lade Natascha forstaa, at det,
der havde været imellem dem tidligere, ikke havde efterladt Spor
af Forpligtelse hverken for ham eller hende. Han ønskede virkelig
ikke at være bunden af den Slags Narrestreger, saa meget mere
som han havde en smuk Karriere for sig og allerede saa smaat
var ude efter en rig Arving, der hørte til de bedste Partier i Pe-
tersborg. Natascha var ikke til Stede, da han mødte, men saa
snart hun fik at vide, at han var arriveret, styrtede hun ind i
Dagligstuen og hilste paa ham med et straalende Ansigt, der
røbede hendes Henrykkelse. Boris, der endnu havde hende i frisk
Minde som den lille, sortøjede Skabning med de flagrende Lok-
ker, blev saa forbavset over at gense hende som en henrivende
ung Pige, at han ikke kunde skjule sin Overraskelse, og Nata-
scha, der straks lagde Mærke til det Indtryk, hun gjorde paa
ham, følte sig i højeste Grad lykkelig og stolt derover.
»Naa, kan du saa genkende din lille Veninde fra gamle
Dage?" spurgte Grevinden, medens han bøjede sig ned over
Nataschas Haand og kyssede den.
»Ja, men med Nød og næppe. — Hyor hun er bleven smuk
sagde han i en beundrende Tone.
»Ja, det skulde jeg mene!" svarede hendes skælmske Blik,
og derpaa tog hun Plads i Sofaen og lod hele hans Person gen-
nemgaa en nøjagtig Undersøgelse.
Hun saa” straks, at baade Uniformen og Frisuren var efter
sidste Mode og lige saa comme il faut som Boris, der sad let hen-
kastet i Sofaen og med en overlegen Hofmandsmine udbredte
sig om det højere Selskabsliv i St. Petersborg, som han ikke
uden et let Anstrøg af Ironi sammenlignede med den jævnere
Selskabelighed i Moskvå. Ganske i Forbigaaende, men Natascha
følte dog, at det ikke var saa helt tilfældigt, fik han Lejlighed til
at berøre. at han om nøgle Dage skulde til et stort Bal hos den
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
