Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 105
bitreste Kvaler, og dog vilde jeg ikke have undværet dem for alt
i Verden. Nej, først nu kender jeg Livet og véd, hvad det er at
leve! Hun har lært mig det! Men tror du ogsaa, jeg tør nære
noget Haab? Husk paa, hvor gammel jeg er i Forhold til hende.
Men hvad gaar der dog af dig, du siger jo ikke et Ord ?"
»Jeg? ... Jeg?" stammede Pierre, som i det samme får op
fra Sofaen og begyndte at spadsere frem og tilbage med hurtige
Skridt. ,,Ja, jeg har nok tænkt mig, at det vilde ende saaledes.
Natascha er en Skat, en ren Perle, at du véd det! Og derfor,
kære Ven, siger jeg: betænk dig ikke et Øjeblik, men gift dig
med hende jo før jo heller. Gør det, og jeg spaar dig, at du vil
blive det lykkeligste Menneske under Solen!"
»Men hun ... tror du ogsaa, at hun vil have mig?"
»Hun elsker dig!"
»Det er umuligt!" sagde Fyrst Andrej og saa’ ham smilende
lige ind i Øjnene.
»Hurn elsker dig! Jeg véd det!" raabte Pierre i en ærgerlig
Tone.
»Ja, men du maa høre paa mig med Taalmodighed!" sagde
Fyrst Andrej og greb ham i Armen. ,Du gør dig ikke Begreb
om, hvor overvældet jeg er af alt dette! Jeg trænger til at aåbne
mit Hjerte for en. Ven."
»Naa ja, tal kun ud, jeg er glad ved at høre paa dig!" sva-
rede Pierre , hvis Ansigt virkelig ogsaa lidt efter lidt opklaredes,
medens den anden betroede ham sine Planer og Forhaabninger.
Fyrst Andrej mente, at det nok skulde lykkes ham at erhverve
sin Faders Tilladelse til Ægteskabet, men udtalte dog tillige, at
han var fuldt og fast besluttet paa at gifte sig med Natascha, hvad
enten han fik den gamle Fyrstes Samtykke eller ej.
»Ja, du gør dig ikke Begreb om, hvor højt jeg elsker hende!"
sagde han til Slutning. ,Jeg havde aldrig troet, at Kærligheden
skulde kunne faa en saadan Magt over mig. For mig er hele
Verden nu delt i to Dele; dem ene er hende, ene og alene hende,
og den er vidunderlig lys og straalende, og den anden — den,
hvor hun ikke er — rummer kun Mørke og Fortvivlelse."
»Ja, Mørke og Fortvivlelse!" gentog Pierre, der aldeles me-
kanisk greb disse to Ord, som passede saa godt til hans egen
dystre Stemning. i
»Og naar jeg nu har Valget, kan du da nok begribe, at jeg
vælger Lyset. Aa, jeg er saa lyksalig, at der ingen Ende er. paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
