Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 113
selv havde Ordet, bankede hendes Hjerte af Glæde under Ind-
flydelsen af hans opmærksomme og prøvende Blik. ,Hvad er det
egentlig, han søger i mig?" spurgte hun ængstelig sig selv i saa-
danne Øjeblikke. ,,Og hvorledes vil det gaa, hvis han slet intet
finder af alt det, han leder efter?" Undertiden slap hun hele sin
kaade Overgivenhed løs, og det var da hendes største Glæde,
naar hun hørte ham le rigtig af Hjertens Lyst, fordi hun saa
havde en Følelse af, at denne Latter ligesom bragte dem nær-
mere. Hun vilde i det hele taget have været fuldstændig lykke-
lig, hvis ikke Tanken om den nær forestaaende Adskillelse hav-
de fyldt hende med Skræk.
Dagen før sin Afrejse mødte Fyrst Andrej sammen med
Pierre, som ikke havde sat sin Fod hos Rostovs siden Nytaars-
ballet. Pierre, der saa” endnu mere fortabt og aandsfraværende ud
end ellers, skyndte sig straks at lægge Beslag paa den gamle
Grevinde, og medens han gjorde sit bedste for at underholde
hende, trak Natascha og Sonja sig ind i det andet Værelse, hvor-
hen Fyrst Andrej øjeblikkelig gjorde dem Følge.
»Hør Natascha, De har jo kendt Grev Besukhov længe," sag-
de han, idet han satte sig hen til de unge Piger. ,,Hvad synes De
egentlig om ham?"
»Jo, jeg finder, at han er en sjælden god og prægtig Fyr, men
jeg er naturligvis ikke blind for hans mange Latterligheder," sva-
rede Natascha og begyndte derpaa at udbrede sig om Pierres Di-
straktion, som hun belyste gennem forskellige mer eller mindre
paalidelige Anekdoter.
»Ja, De véd jo nok, at jeg har betrøet ham vor Hemmelighed,
og det kunde jeg ogsaa rolig gøre, da han er min ældste og bed-
ste Ven. Jeg stoler paa Pierre som paa Guld, og hvis der skulde
ske noget under min Fraåværelse" — her blev hans Stemme
pludselig alvorlig — ,saa beder jeg Dem, Natascha, om ..."
»Ja, men hvad skulde der vel ske?"
»Aa, der kan jo ske saa meget. Men hvis der altsaa skulde
indtræffe en eller anden Ulykke — lige meget hvilken — saa
beder jeg Dem om at søge hans sikre Raad og Hjælp. Han er
maaske distrait og 1 flere Henseender højst forunderlig, men
hans Hjerte er af det pureste Guld."
Saa kom den næste Dag, og med den oprandt Afskedens
bitre Stund. Lige fra den tidlige Morgen gik Natascha om med
blussende Kinder og feberhede, glinsende Øjne, tilsyneladende
8
Leo Tølstéy: Krig øg Fred. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
