- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
114

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114 Krig og Fred

uden Forstaaelse af, hvad der ventede hende. Men hun græd
ikke. End ikke da han kyssede hendes Haand for sidste Gang,
fældede hun en Taare, men hviskede kun: ,Bliv! Forlad mig
ikke!" med et saadant Udtryk af Dødsangest, at han virkelig et
Øjeblik fik Betænkelighed ved at tage af Sted og endnu længe
efter hørte hendes fortvivlede Nødraab i Afskedens Stund. Hun
græd heller ikke efter hans Afrejse, men lukkede sig inde paa
sit Værelse, og dér sad hun Dag ud og Dag ind i stille Fortviv-
lelse og rugede over sin Sorg.

Efter 14 Dages Forløb rev hun sig dog til alles Forbavselse
ud af denne forstenede Tilstand og genoptog sine sædvanlige
Beskæftigelser; men ligesom en langvarig Sygdom kan forandre
et Barneansigt, saaledes havde ogsaa denne Rystelse efterladt
sine Spor i hendes indre Væsen og omgivet hende med et Skær
af dæmpet Vemod.

XX

I det sidste Aars Tid var det gaaet stærkt ned ad Bakke med
den gamle Fyrst Bolkonskijs Helbred og Humør. Han var blevet
endnu mere vanskelig og irritabel end tidligere, og hans Vrede
gik naturligvis hyppigt ud over Datteren, som han pinte og pla-
gede paa enhver mulig Maade. Hvad der særligt irriterede ham,
var hendes store Kærlighed til Nikolaj, og han greb derfor en-
hver Lejlighed til at spotte over den. ,Du har nok Lyst til at gøre
ham til en rigtig Jomfru Sippernip," sagde han mere end én
Gang, naar han saa’ hende kæle for Drengen, ,,men du kan ellers
spare dig Ulejligheden; Fyrst Andrejs Søn bliver haldrig til et
Fruentimmer!" Til andre Tider søgte han at komme hende til
Livs paa det religiøse Omraade, og det gik endogsaa saa vidt, at
han engang i hendes Paahør spurgte Mlle. Bourrienne, om hun
kendte noget saa latterligt som Præsternes lange Jeremiader, Hel-
genbillederné og alt det andet kirkelige Vrøvl.

Men skønt han saaledes stadig krænkede den stakkels Fyrst-
inde Marie paa det grusomste, faldt det hende dog aldrig ind at
blive vred paa ham. Hun ansaa det nemlig for umuligt, at hendes
Fader, der dog, naar alt kom til alt, holdt meget af hende, kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free