Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 119
Efter at Fyrsten saaledes havde givet sin Harme Luft, berørte
han ikke oftere dette Tema, men hans Ærgrelse over Sønnens
Svaghed gik hvert Øjeblik ud over Datteren, og han havde nu
fundet en ny og uudtømmelig Kilde til Drillerier, idet han over-
bød sig selv i Galanterier mod Mamsellen og daglig truede Marie
med, at hun snart skulde faa en Stedmøder.
»Hvorfor i Alverden skulde jeg ikke gifte mig med hende?"
sagde han den ene Gang efter den anden. ,,Hun vil jo blive en ny-
delig Fyrstinde!" Og Marie opdagede virkelig ogsaa til sin For-
færdelse, at Faderens Opmærksomhed over for Mlle. Bourrienne
antog saadanne Dimensioner, at man kunde befrygte det værste.
Hun meddelte sin Broder dette sørgelige Resultat af hans Brév,
men bad ham dog samtidig ikke ganske at opgive Haabet om, at
Faderen skulde komme paa bedre Tanker.
Skønt Fyrstinde Marie gik helt op i den lille Nikolajs Opdra-
gelse og ikke kendte anden Trøst og Glæde end den, Religionen
yder, plejede hun dog ligesom alle andre et rent personligt Haab,
som, hvor dybt hun end gemte det i sit Hjerte, dog bar hende oppe,
naar alt andet svigtede hende. Jo længere hun levede, og jo flere
Erfaringer hun gjorde, desto tydeligere stod det for hende, at
Lykken ikke findes paa denne Jord. Enhver, der troede at gribe
den, fik kun Skuffelser i Stedet, og skønt Kristus selv har sagt,
at dette Liv kun er en Prøve, en Forberedelse til det andet, var
alle dog lige opsatte paa at søge Lykken her og ikke hisset. ,,Ja,”
sagde hun ofte til sig selv, naar disse Tanker kom over hende,
»der er ingen, slet ingen, som rigtig har grebet denne Sandhed,
uden de stakkels vandrende Pilegrimme, der med Tiggerposen
paa Ryggen lister sig op til mig ad Bagtrappen for at undgaa min
Faders Vrede. Nej, at forlade Familie og Hjemstavn, at opgive
denne Verdens Goder og vandre fra Sted til Sted i Bodsskjorte og
under fremmed Navn, nedbedende Himlens Velsignelse over Ven
og Fjende det vilde være Sandheden og Livet!"
Blandt de fromme Pilegrimme, der saaledes besøgte hende og
modtog Almisse af hendes Haand, var der en, som hun satte gan-
ske særlig Pris paa. Det var en lille spinkel, koparret Kvinde
Fedoschuschka hed hun som i mere end 30 Aar havde vandret
fra Sted til Sted, barfodet og med tunge Lænker om Arme og Ben.
Og en Aften, da Marie sad oppe paa sit Værelse foran den dun-
kelt brændende Helgenlampe og lyttede til Fedoschuschkas op-
byggelige Tale, slog det pludseligt med en saadan Styrke ned i
nt
k
FRE SE REE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
