Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TREDJE AFSNIT
I
IBELEN lærer os, at vore første Forældre levede i lykkelig
Lediggang, lige indtil Herrens Forbandelse ramte dem. Og
da denne Forbandelse stadig hviler over Slægten, maa vi arbejde
ikke alene at tjene Brødet i vort Ansigts Sved, men ogsaa fordi
vi ikke kan finde Ro og Tilfredshed uden dette, thi om end Tran-
gen til Lediggang er gaaet i Arv til os, siger en indre Stemme os
dog, at det er vor Bestemmelse at arbejde. Men hvis Mennesket
kunde leve sit Liv hen i Lediggang og dog have Følelsen af, at
han udgjorde et nyttigt Led i Samfundet, saa vilde han have fun-
det Lykken i dens uroprindelige Skikkelse. En saadan Tilstand af
privilegeret Lediggang, der ikke vækker nogen som helst Selv-
bebrejdelse, fordi den er paalagt som Pligt, kendes kun i Soldater-
standen, og maaske netop derfor staar denne Stand i et saa mis-
undelsesværdigt Lys for mange.
Nikolaj Rostov, der nu kommanderede den Eskadron, som var
bleven ledig ved Denisovs Afgang fra Regimentet, havde lige
siden 1807 ført et saadant velsignelsesrigt militært Driverliv. Han
havde efterhaanden udviklet sig til en rigtig rask og forsoren Hu-
sar med flotte Manerer — lidt vel flotte maaske — og var lige af-
holdt og agtet af foresatte, Kammerater og undergivne. Han var
derfor ogsaa særdeles fornøjet med sin Tilværelse, og det eneste
Skaar i hans Lykke var Moderens evige Klager over de økono-
miske Tilstande i Hjemmet. I det sidste Aars Tid havde hun lige-
frem bombarderet ham med Breve, hvori hun klagede sin Nød til
ham, og hendes Epistler endte altid med, at hun bad ham om at
komme hjem for at trøste og støtte sine gamle Forældre.
Nikolaj var slet ikke glad ved, at man vilde rive ham ud af
den rolige, sorgløse Tilværelse, han nu førte. Ganske vist havde
han en Følelse af, at han tidligt eller sent maatte styrte sig ind i
Livets Malstrøm og tage Kampen op med alt det smaalige Vrøvl,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
