Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 129
selv havde Følelsen heraf, holdt han sig hele Tiden ubevægelig
henne ved Døren for ikke at gøre en eller anden Ulykke paa
Møblerne. Han havde kun den ene Tanke at slippe bort herfra
snarest muligt og atter at komme ud under den høje, hvælvede
Himmel.
Efter at Nikolaj havde faaet de fornødne Oplysninger af
Skovløberen og modtaget Danilos Forsikring om, at Hundene
ikke vilde have nogen Mén af Jagten, gav han Ordre til, at He-
stene skulde sadles; men lige som Danilo vilde til at trække sig
ud af Døren for at bringe denne Befaling videre, standsedes han
af Natascha, der kom dansende ind med sine sædvanlige lette
Fjed. Hun mødte i Skørt og med et stort uldent Tørklæde om
Hovedet, og havde naturligvis sin trofaste Følgesvend Petja
lige i Hælene.
»Naa, du tager altsaa dog af Sted!" sagde hun fornøjet. ,Ja,
tænkte jeg det ikke nok! Sonja vilde. bilde mig ind, at du blev
hjemme, men jeg kunde jo sige mig selv, at det vilde være dig
umuligt."
»Ja, vel tager jeg af Sted, men jeg vil ikke have dig med!"
svarede Nikolaj i en tvær Tone. ,,Vi skal nemlig ud efter Ulven
i Dag, og det kan ikke more dig."
»Ja, men du véd jo godt, at jeg netop gerne vil med til de
Løjer. Og derfor er det rigtig lumsk af dig, at du lader Hestene
sadle uden at sige et Ord til mig derom."
»Og jeg vil ogsaa med!" raabte Petja. , Ingen Hindring Rus-
sen kender, alt maa vige for hans Mod!"
»Men du maa i alt Fald blive hjemme!" sagde. Nikolaj, hen-
vendende sig til Natascha. ,,Mama har jo én Gang for alle sagt,
at hun ikke vil have dig ud paa den Slags Ture!"
»Ja, hvad bryder jeg mig om det!" erklærede Natascha i en
resolut Tone. ,,Aa Danilo, lad min Hest sadle, og sig til Mikhajlo,
at han holder sig klar med mit Kobbel!"
Danilo, der i Forvejen havde følt sig trykket af at skulle op-
holde sig inden fire Vægge, blev fuldstændig forfjamsket, da
Skæbnen førte ham ind paa denne téte å téte med hans unge
Herskerinde, der saa” saa fin og skrøbelig ud. Han modtog der-
for hendes Ordre med nedslagne Øjne og skyndte sig ud af Dø-
ren saa snart han havde faaet den, af Frygt for, at han skulde
komme til at knuse hende ved en eller anden ufrivillig Berøring.
Leo Tolstoéy: Krig og Fred. II a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
