Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Krig og Fred
trappe, trak Vejret dybt og inddrak en Duft af vissent Løv, blan-
det med en stram Dunst af Hunde. Det var Milka, en sortplettet
Tævehund, bred over Bagparten og med store, brune Øjne, som
sendte ham denne Morgenhilsen. Saa snart hun fik Øje paa sin
Herre, rejste hun sig gabende, trykkede sig derpaa som en Hare
i Sædet og sprang saa op paa ham og slikkede ham i Ansigtet
med sin lange, røde Tunge. Men Milka var ikke ene om Budet,
thi i dette Øjeblik kom en Mynde galoperende med krum Ryg
nede fra Haven, tog Stentrappen i ét Spring og gned sig op ad
Nikolajs Ben, hylende af Glæde og med Halen i Vejret.
»Laska — her!" lød det i det samme henne om Hjørnet,
og et Øjeblik efter viste Pikøren Danilo sig med Hundepisken i
Haanden. Det var en graahaaret, vejrbidt Mand, kortklippet som
en ægte Lillerusser, og med dette Udtryk af suveræn Foragt for
hele Menneskeheden, som man saa ofte træffer hos ældre Jæ-
gersmænd. Da han kom hen til Trappen, tog han Huen af og
blev staaende foran den unge Greve med blottet Hoved, men
uden at forandre sin sejge, overlegne Mine.
,Aa, hør engang, Danilo!" sagde Nikolaj, der pludselig følte
sig grebet af en saa uimodstaaelig Jagtlyst, at han ganske glemte
sine tidligere Beslutninger. Baade Vejret, Hundene og nu Sy-
net af Jægeren fristede ham i den Grad, at han i dette Øjeblik
ikke havde mere Modstandskraft end en forelsket, der ligger
paa Knæ foran den tilbedte.
»Ja, hvad befaler Deres Excellence?" svarede Danilo med
en hæs og dyb Degnerøst, medens hans sorte, spillende Øjne
hvilede forskende paa Herren. ,Mon han skulde modstaa Fri-
stelsen?" tænkte han og blev staaende uden at røre sig.
»Naa, hvad siger du saa til Vejret? Det kunde ikke være
bedre, vel?" sagde Nikolaj og kløede Milka bag Ørene.
»Ja, jeg sendte ogsaa Skovløberen ud ved Daggry," svarede
Danilo, ,0og han melder, at Ulvinden er løbet ind i Otradnoje
Skoven med hele sit Kuld."
»Ja, saa maa vi af Sted! Mød her med Skovløberen saa snart
du kan, og vent med at give Hundene at æde!"
,Som Herren befaler!" svarede Danilo uden at forandre en
Mine.
Fem Minutter efter stod begge Jægerne inde i Nikolajs Stue.
Skønt Danilo kun var af Middelhøjde, gjorde han dog samme
Virkning i et Værelse som en Bjørn eller en Elefant, og da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
