Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 133
»Hæ ja, det maa du nok sige! Men hun klarer sig jo ogsaa
bedre til Hest end mangen en Mand. Og Nikolaj — hvor har
vi ham?"
»Han holder hist ovre bag Højen. Jo, han véd nok, hvor han
skal være! — Og hvad Ridekunsten anbelanger, har jeg endnu
aldrig set hans Mage, Danilo og jeg talte netop derom forleden,”
sagde Sjemjon, der nok vidste, hvordan han skulde gøre sig
behagelig for sin Herre.
»Ja, ikke sandt, han ser godt ud til Hest?"
»Aa, han er lige til at male af. Men i Torsdags, da han var
ude efter Mikkel, da skulde Herren have set ham! Det var et
stolt Syn! Nej, man skal lede længe, inden man finder saa smuk
og dristig en Rytter."
»Ja vist saa!" sagde Greven og stak Haanden ind under
Pelsen for at hente sin Snustobaksdaase frem.
»Og i Søndags, da han kom ud af Kirken i al sin fineste
Stads...” begyndte Sjemjon, men standsede pludseligt, da han
hørte Hundeglam i det fjerne. Han bøjede Hovedet, lyttede og
lagde Fingeren paa Munden, medens han saa” hen paa sin Herre.
»De har fundet den!" hviskede han. ,De jager den, alt hvad de
kan!"
Greven, der endnu sad og glædede sig over Sjemjons ro-
sende Udtalelser om Sønnen, holdt stadig Snustobaksdaasen i
Haanden og kiggede ind i Tykningen. Lige efter Hundeglammet
hørte man den dybe Klang af Danilos Jagthorn og derpaa en
langtrukken Hylen og Halsen. Hundedrengene hidsede nu ikke
mere, men raabte Hallo! den ene Gang efter den anden, og Dani-
los Stemme, der lød over alle de andres, rungede gennem Sko-
ven og klang langt ud over Markerne.
Efter at have lyttet nogle Sekunder i Tavshed blev Greven
og Sjemjon klare paa, at Meuten havde delt sig. Den ene Del,
den som halsede stærkest, trak sig længer og længer bort, og
den anden, der opmuntredes af Danilos Hallo, jagede i Skovens
Længderetning, men fjernede sig ligeledes. Sjemjon sukkede og
bøjede sig fremefter for at klare Kobbelremmen, der var kom-
met i Ulave, og Greven sukkede med, men tog sig dog samtidig
en Pris, da hån opdagede Snustobaksdaasen i sin Haand.
»Hinter!" raabte Sjemjon, da en af Hundene vilde til at
bryde frem, og dette Raab kom i den Grad bag paa Greven, at
=== => mmmm——
——
Far sr
DE HP Ærr
Fk
rs
ENDE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
