- Project Runeberg -  Romaner og Noveller. Folkeudgave / Krig og Fred /
134

[MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134 Krig og Fred

han tabte Snustobaksdaasen, som Nastasja Ivanovna, der i en
Fart kom af Hesten, skyndte sig at samle op.

Medens Greven og Sjemjon fulgte ham med Øjnene, nær-
mede Jagten sig pludseligt, og det lød nu næsten, som om de
havde alle disse gøende og halsende Svælg lige foran sig. Gre-
ven kastede et Blik ud til højre og opdagede saa, at Mitka sad
med Huen i den udstrakte Arm og pegede fremad og til venstre.

»Pas paa!" skreg han med en Stemme, der tydeligt røbede
hans Utaalmodighed, og derpaa sprængte han frem i Galop og
slap sine Støvere. Greven og Sjemjon galoperede ogsaa ud af
Krattet og opdagede saa til venstre for sig Ulven, der kom lun-
tende ganske roligt og gjorde et Par Spring for at naa Under-
skoven, som de lige havde forladt. Sjemjons Hunde, der nu ikke
mere var til at styre, sprængte Linen og før hylende efter Ulven.
Denne standsede et Øjeblik, vendte sit store, brede Hoved imod
dem med en stivhalset Bevægelse og satte derpaa i et Par Spring
og viftende med Halen ind i Underskoven, hvor den forsvandt.
Men i dette Øjeblik dukkede der ud af Tykningen først én Hund,
saa én til, og derpaa hele Meuten, som hylende og halsende brød
ind i Krattet netop dér, hvor Ulven var forsvundet. Lidt efter
kom ogsaa Danilo til Syne inde mellem Træerne paa sin sved-
dryppende, skummende Ganger. Han havde tabt Huen, var ild-
rød i Hovedet af Iver og laa helt ud over Hestens Hals.

,Hallo! Hallo!" skreg han den ene Gang efter den anden,
og da han i det samme opdagede Greven, lynede hans Øjne af
Raseri. ,Naada for Satan!" hylede han og truede ad ham med
Pisken. ,Er I Jægere, siden I lader Ulven passere ?" Og uden
at spilde et Ord mere paa ham klaskede han løs paa sin uskyldige
Hest og får videre efter Hundene. Den gamle Greve blev hol-
dende ganske betuttet og ledte med Øjnene efter sin trø Kam-
mertjener for at faa Trøst og Medhold hos denne, men Sjemjon
var der ikke mere; han red uden om Krattet for at komme Ulven
i Forkøbet. Baade Jægerne og Hundene forfulgte den paa det
ivrigste, men takket være Underskoven lykkedes det dem ikke
at finde Færten af den igen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:23:32 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tolstoyrom/2/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free