Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Krig og Fred
Nikolaj to Jægere, der galoperede hen til Kamppladsen, begge
skældende og bandende, saa man kunde høre det langt borte.
»Men hvad er der dog i Vejen? Hvad gaar der af dem?"
tænkte han, medens han fulgte dem med Øjnene.
Begge Jægerne sprang af Hesten og løb ind mellem Hundene,
hvor de fortsatte deres Strid, som snart gik over til Haandgribe-
ligheder.
»Dét er en af Ilagins Jægere, som er oppe og nappes med
Ivan," bemærkede Nikolajs Rideknægt.
Nikolaj red hen til det Sted, hvor Pikørerne samlede Hun-
dene, og her steg han af Hesten for at afvente Udfaldet af Stri-
den. Lidt efter kom Ivan ridende hen til ham med Ræven tværs
over Sadelen; han saa” ud til at være i stærkt Oprør og mødte
med et blaat Øje som et synligt Vidnesbyrd om Kampen.
,Naa, hvad var der saa i Vejen?" spurgte Nikolaj.
»Ja, skal han maaske have Lov til at jage inde mellem vore
Hunde, den Skælm?" svarede Jægeren, der forgæves søgte at
tale i en rolig Tone. ,Det var jo min hvide Støver, der greb
Mikkel, og saa vilde han alligevel snuppe den. Naa, men det fik
han nu ikke Lov til, for her kommer jeg med den. — Hæ, har
du Lyst til at prøve den, min Ven, saa kom an ’" tilføjede han og
greb fat i sin Jagtkniv, sandsynligvis i den Tro, at han endnu
talte med sin Modstander.
Nikolaj bad Natascha og Petja, som i det samme kom ri-
dende til, om at blive her hos Jægerne og satte af Sted i Galop
for at opsøge Ilagin og kræve ham til Regnskab. Han vidste, at
denne uforskammede Karl, der havde vovet sig ind paa deres
Enemærker, laa i Proces med hans Fader, og følgelig hadede og
afskyede han ham af sit ganske Hjerte, skønt han aldrig havde
set ham. ,Ja, jeg skal lære ham, den Slyngel!" sagde han til sig
selv og klemte Jagtpisken fastere i sin Haand, stærkt opsat paa
at give Hr. Ilagin den grundige Lektion, han trængte til. Med
Hjertet fuldt af Hævntanker drejede han om Skovhjørnet og fik
saa Øje paa en trivelig Herre i Pels og med Bæverskinds Hue,
som kom ridende hen til ham i adstadig Skridtgang.
Til Nikolajs Forbavselse viste Hr. Ilagin sig som en over-
ordentlig elskværdig og medgørlig Mand, der mindst af alt lig-
nede den Grobian, hans Fantasi havde udmalet for ham. Allerede
paa lang Afstand løftede han sin Hue, og da han kom hen til
Nikolaj, skyndte han sig at udtale sin Beklagelse over, hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
