Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 139
før!" sagde Greven, som nu kom til at huske påa Scenen i
Skoven.
Danilo svarede ikke, men stod kun og kiggede ned for sig
med et forlegent og godmodigt Smil. feld |
VI
Den gamle Greve kørte hjem, men Nikolaj og Onkel Mikhail
fortsatte Jagten, da de nu engang havde faaet Blod paa Tanden.
Natascha og Petja følte naturligvis ogsaa Trang til at tumle sig
paa Høstens gule Vange, og de sluttede sig derfor begge til
Jægerne, skønt de havde givet deres Fader det bestemte Løfte
snarest at vende Næsen hjemefter. Da Skoven jo nu var grundig
afsøgt, besluttede man at prøve sin Lykke uden for denne, og
man henlagde saa Jagten til en dyb, kratbevokset Slugt, som laa
et godt Bøsseskud derfra. Niko!aj stod oppe i en Stubmark for
at holde Øje med Pikørerne øg Hundene, og lige over for ham,
påa Græsjorden hinsides Slugten, laa en af hans Jægere nede
i et Hul og holdt Udkig gennem en stor Nøddebusk. Lige som
Hundene var slupne løs, slog de an med korte Mellemrum, og
i samme Nu klang Hornet som Tegn paa, at Mikkel var jaget
op. Lidt efter kom hele Meuten farende ud af Slugten og hen
over Græsmarken, fulgt af alle Pikørerne, hvis røde Huer syntes
at danse i Luften; men Ræven kunde Nikolaj ikke opdage, hvor
ivrigt han end kiggede efter den. Saa med ét slap Jægeren nede lj
i Hullet sine Støvere løs, og i det samme fik Nikolaj Øje paa en |
lavbenet rød Ræv, som pilede hen over Marken med Lunten lige
bagud. Støverne vandt mere og mere ind paa den, men lige som lt
de skulde til at gribe Mikkel, begyndte denne at lavere inde HI
imellem dem i Snirkelgange, hurtigere og hurtigere, medens den j
svingede rundt med sin haarede Lunte. Saa fløj der pludselig en
hvid Støver ind paa den, lidt efter kom der en graa, og i et Nu i! | p
var Ræven forsvundet under en bølgende Mylder af Støvere og | |
Mynder. Almindelig Forvirring, men kun i et Sekund, og derpaa
stod alle Hundene som fastgroet til Jorden i en tæt Kreds om
det nedlagte Vildt. Medens dette Drama gik for sig, opdagede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
