Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Krig og Fred
tog han en kraftig Akkord og lagde Guitaren fra sig med en plud-
selig Skulderbevægelse, :
»Ja, og nu danser vi den, lille Onkel, ikke sandt?" sagde Na-
tascha i en saa bønfaldende Tone, som om hele hendes Livs
Lykke afhang af dette Ønskes Opfyldelse, og Onkel Mikhail, der
ikke kunde modstaa hende, rejste sig øjeblikkelig og slog ud med
sin højre Haand.
,»Naa ja, saa kom da, lille Niece!" sagde han i en skælmsk
Tone, og i samme Nu fløj Natascha hen over Gulvet og stand-
sede foran ham med Hænderne i Siden og yndefuldt vuggende
Skuldre.
Hvorledes, hvor og naar havde den adelsbaarne Natascha,
som var opdraget af en fransk Guvernante, tilegnet sig disse ejen-
dommelige Bevægelser, der lige saa lidt lader sig beskrive som
efterligne, og som end ikke Joghels kunstfærdige Shavlsdans
havde kunnet fortrænge hos hende. Havde hun indaandet dem
med Luften eller drømt sig dem til? Ja, det maa Gud vide! Men
sikkert er det, at hendes Udtryk og alle hendes Bevægelser var
saa ægte russiske, som man kun finder dem hos et Barn af Fol-
ket. Saa snart hun stod foran Onkel Mikhail, følte ogsaa alle Til-
skuerne, at hun vilde kunne magte Folkedansen, og de beun-
drede hendes Kunst, inden hun endnu var begyndt.
Men da det kom til Stykket, overgik hun endogsaa deres
dristigste Forventninger. Hendes Dans var saa fuldendt, og hun
viftede saa yndefuldt med sit Tørklæde"), at Anisia maatte smile
gennem Taarer, da hun saa” denne fine og gratiøse unge Pige,
som, skønt klædt i Silke og Fløjl og hørende til en helt anden
Sfære end hun selv, dog mægtede at udtrykke de Følelser og
Tanker, der boede ikke alene i Anisia, men altid har boet og bor
i hvert ægte russisk Hjerte.
,Naa, lille Komtesse: Alabom — Marsch!" sagde Onkel
Mikhail med en fornøjet Latter, saa snart Dansen var forbi. ,,Ja,
naar vi nu blot kunde finde den rette Mand til dig, saa siger jeg
ikke mere! Alabom — Marsch!"
,Han er allerede fundet," bemærkede Nikolaj med et Smil.
Hvad behager?" raabte Onkel Mikhail forbavset og saa”
spørgende hen paa Natascha, der svarede med et Nik.
+) Den Folkedans, der her er Tale om, Komarinskaja, danses af to: En særlig Ynde
faar Dansen derved, at den unge Pige hele Tiden med sit Tørklæde bortvifter de Myg, der
omsværmer hende. O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
