Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred IS1
»Og en udmærket Mand oven i Købet!" sagde hun leende,
men da hun i det samme bemærkede Smilet paa Nikolajs Ansigt,
blev hun pludselig alvorlig. ,Ja, han er vist ikke synderlig glad
ved ham," tænkte hun. ,,Han tror sikkert, at Andrej ikke vilde
have kunnet gaa ind paa vor Lystighed i Aften. Men jeg er vis
paa, at han vilde have forstaaet den og deltaget i den. Ja, Gud
maa vide, hvor han nu er henne? — Naa, men bort med alle
Bekymringer!" sagde hun til sig selv og gik saa hen til Onke-
len og bad ham om at glæde dem med lidt mere Musik.
Onkel Mikhail spillede først en Følkevise og en Vals, og der-
påa rømmede han sig og sang den bekendte Jægervise:
Da om Aftnen Sneens Fnug
Faldt fra Himlen ned som Dug.
Han sang, saaledes som man synger ude i Folket. Hele San-
gens Betydning laa for ham kun i Ordene, og Melodien, mente
han, kom af sig selv og var kun til for Ordenes Skyld. Hans Sang
var ubevidst som Fuglens Kvidder, øg netop dette gjorde den
saa mærkelig tiltrækkende. Natascha erklærede da ogsaa i sin
Henrykkelse, at hun fremtidig udelukkende vilde lægge sig efter
Guitar, og for at vise, at det var Alvor med hendes Beslutning,
laante hun straks Onkelens og klimprede lidt paa den.
Henad 10 kom der to Vogne fra Otradnoje, eskorterede af
tre beredne Tjenere, og en af disse meldte, at baade Greven og
Grevinden havde været meget urolige for de unge Herskaber,
hvis Udebliven de ikke havde kunnet forklare sig. Petja, der sta-
dig sov, blev baaret ned og lagt i den ene Vogn, og Nikolaj og
hans Søster satte sig i den anden. Onkel Mikhail, der selv pak-
kede sin Niece omhyggeligt ind, fulgte dem til Fods helt ned til
et Vadested, de skulde passere, og her stød flere Folk og lyste
ud over Fløden med Lygter.
»Naa, Farvel, kære, lille Niece!" raabte han endnu en Gang
efter dem i Mørket, og i samme Nu forekom det Natascha, at
hun atter hørte Sangen:
Da om Aftnen Sneens Fnug
Faldt fra Himlen ned som Dug.
De kom lykkelig og vel over Vadestedet, og da de lidt efter
kørte gennem Landsbyen, som laa hinsides Floden, blinkede røde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
