Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 153
hun lidt efter og pegede paa nogle røde Pletter, som lyste ud i
den vaade, bælgmørke Nat.
VIII
Skønt Grev Rostov havde opgivet sin Stilling som Adelsmar-
skal, fordi den medførte betydelige Udgifter, sad han dog stadig
væk lige daarligt i det. Han havde ganske vist indskrænket sin
Selskabelighed ikke saa lidt, men hans Husstand var uformind-
sket og saa talrig, at der endogsaa til daglig aldrig mødte mindre
end en Snes Mennesker til Middagsbordet. Det var Folk, som saa
at sige hørte med til Husets Inventar og efterhaanden syntes uad-
skillelige fra Otradnoje. Der var for det første Musikeren Dimm-
ler og hans Hustru, dernæst Danselæreren Vogel og hele hans
Familie, og endelig den gamle Frøken Belov, der fungerede som
en Slags Selskabsdame hos Grevinden. Men dertil kom endnu
Petjas Hovmester, de unge Pigers tidligere Guvernante, Fru
Schøsz, og flere andre, som alle fandt, at det var en Selvfølge, at
Grevens Hjem ogsaa var deres. Og skønt der som sagt nu ikke
mere var saa stærkt et Rykind i Huset som i gamle Dage, levede
man dog paa den samme store Fod som før, nærmest maaske
fordi hverken Greven eller Grevinden kunde finde sig i at gøre
nøgen Forandring i de bestaaende Forhold. Takket være Nikolaj
blev Jagten drevet efter en endnu større Maalestok end tidligere,
og dette krævede, at Stalden altid var fuld af Rideheste. De store
Banketter, til hvilke hele Omegnens Adel mødte, kunde Greven
heller ikke undvære, og naar han efter en saadan dundrende
Middag fik sig sit sædvanlige Parti Boston, sørgede han altid
for at holde sine Kort saaledes, at hans Medspillere frit kunde
kigge i dem, og disse kappedes alle om at plyndre ham for de
Penge, som efter deres Mening hørte langt mere hjemme i deres
Lommer end i hans.
Greven gik omkring ligesom i Blinde og gjorde sig Umage
for at tro, at det endnu ikke stod saa helt fortvivlet til med hans
Pengesager. Grevinden forudsaa for sit Vedkommende med
Smerte og Bekymring Familiens Ruin, men hun tillagde ikke sin
Mand nogen Skyld eller Andel deri; han kunde jo nu engang
BERND) SR HERE 27 2 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
