Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Krig og Fred
Lys dem i Møde fra alle Vinduerne, medens Skorstenene viftede
Røgen ned til dem som en venlig Hilsen fra oven.
»Han er en Perle, ikke sandt?" sagde Natascha, saa snart de
havde passeret det sidste Hus og kørte ud paa Landevejen.
»Ja vist saa!" svarede Nikolaj. ,,Men fryser du ikke?"
»Nej, ikke det mindste. Jeg har det tværtimod udmærket!"
sagde Natascha ganske forbavset over det Velvære, hun følte i
denne mørke og fugtige Nat, der var saa uigennemtrængelig,
at man ikke kunde se Hestene, men kun høre deres Plasken i
Vejens Søle.
Begge Søskende sad længe uden at sige et Ord, og først da
de nærmede sig Otradnoje, brød Natascha Tavsheden, idet hun
nynnede Melodien til ,Da om Aftnen Sneens Fnug", som hun
havde siddet den sidste halve Time og ledt forgæves efter.
»Ja, det er rigtigt nok! Der er den!" sagde Nikolaj.
»Hør, hvad tænker du egentlig paa i Øjeblikket?” spurgte
Natascha i en fortrolig Tone.
»Jeg? — Jo, jeg sad og tænkte paa, at Knurrifaks og dens
Herre egentlig er to Alen af ét Stykke. Ja, hvis den havde været
et Menneske, sagde jeg til mig selv, vilde den sikkert have be-
holdt Onkel Mikhail hos sig, og det ikke alene for Jagtens Skyld,
men ogsaa for hans egen. Hvor er han dog god og hyggelig, den
kære Onkel! Naa, og hvad tænkte du saa paa?"
»Jeg? — Ja vent lidt. Jo, jeg sad netop og sagde til mig selv:
Se, nu kører vi videre i Mørket og bilder os ind, at vi kommer
til Otradnoje, og saa bliver maaske Enden den, at vi ruller hen
foran et dejligt, lyst Feslot. Naa, og saa ... Nej, ikke mere!”
»Jo vist saa! Du tænkte ogsaa paa ham!"
»Nej!" svarede Natascha i en yderst vederhæftig Tone, skønt
Sandheden var den, at hun netop havde tænkt paa Fyrst Andrej
og spurgt sig selv om, hvorledes han vilde være kommen ud af
det med Onkel Mikhail. — ,Hør, véd du hvad," tilføjede hun
efter en lille Pause, ,jeg tror aldrig, jeg bliver saa lykkelig og
tilfreds som jeg nu er."
,Aa Sniksnak, nu vrøvler du jo!" svarede Nikolaj, men sam-
tidig sagde han til sig selv: ;,Nej, hvor Natascha dog er mageløs.
Jeg faar aldrig igen en saadan Ven og Kammerat! Det er virkelig
ærgerligt, at jeg saa snart skal af med hende."
»Ja, Nikolaj er rigtignok en Perle!" tænkte Natascha. —
Kan du se, de er oppe endnu! Der er Lys i Dagligstuen," sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
