Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 159
du ikke høre det?" tilføjede hun lidt efter og nynnede Melodien.
— ,Naa, men hvad vil du egentlig her?"
»Aa, jeg skal blot ind i Anretterværelset og hente mig lidt frisk
Vand. Jeg skulde gerne have Mønsteret færdigt endnu i Aften.”
»Ja, du har altid travlt, og jeg bestiller ingen Verdens Ting.
— Naa, og hvør er Nikolaj henne?"
»Han sover vist."
»Ja, gaa saa ind og væk ham, og sig ham fra mig, at han
skal komme herind øg synge.”
Sonja gik, og Natascha fordybede sig saa atter i Minderne
om sin første Forlovelsestid. ,Ak, gid han dog snart vilde kom-
me!" sukkede hun. ,Jeg er virkelig bange for, at han bliver
helt borte. Han skulde skynde sig, for ellers bliver jeg saa
gammel og kedelig, at han maaske næppe kan genkende mig.
Men tænk, hvis han nu kom i Aften det var da ikke helt
umuligt! Ja, han er her maaske allerede og sidder nu inde hos
Papa og Mama." Hun rejste sig, lagde Guitaren og gik ind i
Dagligstuen, hvor Familien og alle de andre sad samlede om
Tebordet. Hendes Øjne gled hen over en hel Del kendte An-
sigter, men Andrejs kunde hun ikke opdage, hvor ivrigt hun
end ledte efter det. Nej, ham var her ikke — hendes Haab
havde været forgæves.
»Ej, ej, der har vi hende jo!" sagde Greven, saa snart han
fik Øje paa sin kære Datter. ,,Kom og sæt dig hos mig, min
Skat.” Men Natascha gik hen til Moderen uden at svare ham
og saa” sig stadig væk om i Stuen med et underlig forvildet
Blik.
»Mama! Hvor bliver han dog af, Mama? Han maa kømme!
Det er paa høje Tid!" hviskede hun og holdt med Møje sin Hul-
ken tilbage; og derpaa satte hun sig ved Siden af Moderen og
lyttede til Samtalen, der gik ganske i sin sædvanlige Trumme-
rum.
»Du store Gud!" tænkte hun. ,Altid de samme Mennesker,
og altid siger de de samme Ting. Ja, selv deres Manerer er altid
de samme. Se nu Papa for Eksempel, han holder paa Koppen,
ganske som han plejer, og blæser paa Teen ligesom i Gaar, i
Forgaars, øg for ti Aar siden. — Nej, det er virkelig for galt!"
sukkede hun og følte med Rædsel, at hun næsten hadede sine
nærmeste paa Grund af deres irriterende Uforanderlighed.
Fr RER
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
