Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 169
traadte ind i Værelset og tog Plads ved Bordet lige over for
hende.’’
»Aa, jeg dør af Angest!" raabte Natascha med et forskræk-
ket Ansigt.
»Naa, og hvad gjorde han saa?" spurgte den ældste af Døt-
rene. ,For han sad da vel ikke hele Natten og stirrede paa
hende ?’"
»Nej, han talte til hende og lige saa fornuftigt oven i Købet,
som om han kunde have været et rigtigt levende Menneske.
Han vilde overtale hende til at følge med sig, men hun gjorde
Indvendinger og søgte at trække Samtalen ud til første Hanegal,
for hun vidste jo, at saa vilde hans Magt være brudt. Allerbedst
som hun sad, kom der imidlertid et pludseligt Anfald af Angest
over hende, og da hun saa skjulte sit Ansigt i Hænderne, sprang
han til og greb fat i hende. Hun skreg op, en af Tjenestepigerne
kom til, og i samme Nu var Spøgelset forsvundet."
»Aa, lad nu være at gøre de unge Piger saa bange!" bemær-
kede Fru Meljukov leende. ,I skal slet ikke tro hende, Børn.”
»Ja, Mama, du har da ogsaa engang prøvet at tage Varsel af
Fremtiden," sagde en af Døtrene. ,,Det var den Aften i Laden,
du véd nok.”
»I en Lade? Kan det ogsaa lade sig gøre?" spurgte Sonja
nysgerrigt.
»Ja, det kan det rigtignok. Man gaar blot ind i Laden en
Aftenstund og begynder at lytte. Hvis man saa hører Lyden af
Tærskeplejle, betyder det Ulykke, men hører man en sagte Lyd
som af Korn, der gaar gennem en Sigte, har man en stor Lykke
i Vente."
»Aa Mama, fortæl os, hvordan det gik til!"
»Ja, det er virkelig saa længe siden, mit Barn, at jeg har
glemt det igen, og desuden er der jo ingen af jer, der tør gøre
mig det efter."
»Jo," sagde Sonja, ,jeg er parat. Jeg er ikke bange af mig."
»Naa ja, saa vis os da dit Mod."
»Maa jeg?’" spurgte Sonja sin Dydsvogterske, Fru Schosz,
der smilende gav sit Samtykke.
Nikolaj, som hele Aftenen ikke var veget fra Sonjas Side,
fandt, at hun aldrig havde været saa indtagende som i denne
Tscherkesserdragt. Men hun var ogsaa en hel anden end ellers,
ikke stille, men munter, overgiven og skælmsk. Det var, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
