Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Krig og Fred
om han i Aften for første Gang saa” hende i hendes virkelige
Skikkelse.
»Jeg Fæ! Jeg maa jo have været fuldstændig blind!" sagde
han til sig selv, medens han betragtede hendes straalende Øjne
og Smilehullet, der tittede frem under den malede Knevels-
bart.
»Nej, jeg er slet ikke bange! Lad mig komme af Sted straks!"
sagde hun og rejste sig med en resolut Mine.
»Ja vent lidt, du maa da have ordentlig Besked først!" sag-
de Fru Meljukov, som saa forklarede hende, hvor Laden laa,
og gav hende forskellige gode Raad med paa Vejen. Efter at
Sonja havde faaet sin Instruktion, blev hun indhyllet i en lang
Pels, og derpaa smuttede hun ud af Stuen med et hurtigt Side-
blik til Nikolaj. i
»Hvor hun dog er henrivende!" tænkte han. ,Og hvor jeg
har været længe om at opdage det!"
Hun ilede gennem den lange Gang, der førte til Bagtrappen,
medens Nikolaj, som forsvandt samtidig med hende under Paa-
skud af, at det blev ham for varmt inde i Stuen, løb ned ad
Hovedtrappen og ud i Gaarden. Udenfor var det bidende koldt,
og Sneen, der nu skinnede som en Uendelighed af Stjerner,
lyste saa stærkt, at de rigtige Stjerner syntes blege og udviskede.
Himlen var mørk i Sammenligning med det lyse, tindrende
Dække, der laa hen over Jorden.
,Aa jeg Fæ! Jeg Dumrian! Hvorfor har jeg dog ventet lige
til nu?” tænkte Nikolaj, medens han løb om Hjørnet af Huset
og nærmede sig Bagtrappen. Han kom forbi en lang Række
Brændestabler, som kastede en sort Slagskygge hen over Sneen,
og ind i denne mørke Stribe flettede sig atter Skyggerne af
nogle store, nøgne Lindetræer. Det hele lignede et fint ba!dyret
Kniplings Slør. Foran ham og til højre laa Laden, hvis snedækte
Tag tindrede i Maaneskinnet som glimrende Marmor. Dyb Stil-
hed; men saa med ét bragede og knagede det i et af de gamle
Træer, og derpaa blev der atter stille. Han følte sig usigelig vel
til Mode; men det var ogsaa en ren Nydelse at indaande denne
dejlige, kolde Luft, thi det var, som om han inddrak baade Ung-
dom, Glæde og Styrke.
Da Nikolaj havde staaet lidt inde under Laden, hørte han
knirkende Skridt, som nærmede sig hen over Sneen. Det var
Sonja, der kom løbende, tæt indhyllet i sin Pels. Hun opdagede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
