Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Krig og Fred
»Naa, og hvad saa mere, Sonja?"
»Ja, lidt efter forsvandt han igen, og derpaa saa’ jeg kun
nogle røde og blaa Skygger.”
»Ak Sonja, naar tror du dog, han kommer? Du véd ikke,
hvor bekymret jeg er for ham, og hvor uhyggelig jeg føler mig
til Mode!" hviskede Natascha, som puttede sig i sin Seng uden
at svare et eneste Ord paa alle Venindens Trøstegrunde. Men
endnu længe efter at Lyset var slukket, laa hun aldeles ubevæge-
lig og stirrede op mod Maanen, der sendte sine skælvende Straa-
ler ind gennem de frosne Ruder.
XIII
Kort efter Jul betroede Nikolaj sin Moder, at han elskede
Sonja, og at det var hans faste Beslutning at gifte sig med hende.
Grevinden, der længe havde været forberedt paa denne Med-
delelse, hørte ham roligt til Ende og erklærede derpaa, at det
naturligvis stod ham frit for at gifte sig med hvem han vilde,
men at hverken Greven eller hun kunde give deres Velsignelse
til dette Ægteskab. For første Gang i sit Liv følte Nikolaj, at
hans Moder var alvorlig vred paa ham, og at hendes Villie stod
fast over for hans. Hun sendte straks Bud efter sin Mand og
forsøgte i Nikolajs Nærværelse at meddele ham, hvad der var
paa Færde, men Kræfterne svigtede hende i den Grad, at hun
brast i Graad og maatte forlade Værelset. Saa snart hun var
gaaet, holdt den gamle Greve en Slags Formaningstale til Søn-
nen og bad ham om at opgive sin Hensigt, men Nikolaj svarede
kort og godt, at hans Beslutning var taget, og da Faderen hørte
denne bestemte Erklæring, begyndte han straks at tale om noget
andet. Han vovede ikke for Alvor at bebrejde Nikolaj, at denne
havde fulgt sit Hjertes Stemme. Det stod tværtimod klart for
ham, at hans Søn aldrig vilde kunne faa nogen bedre Hustru end
Sonja, og at det kun var håns egen slette Forvaltning af Formuen
og uovervindelige Hang til Ødselhed, som var Skyld i, at der al-
drig kunde blive noget af dette Parti.
Forældrene berørte saa ikke ”mere dette Emne for Nikolaj,
men nogle Dage efter kaldte Grevinden den stakkels Sonja ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
