Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krig og Fred 173
»Ja, jeg ser et Ansigt med et Par vældige Knevelsbarter,"”
svarede Natascha, der saa’ sit eget Billede i Spejlet.
»Du maa virkelig ikke le!" sagde Sonja, og derpaa begyndte
Natascha atter at stirre ind i Spejlet med en højst alvorlig Mine
og uden at sige et Ord. Hun sad længe med Øjnene fæstede paa
den blanke Flade og bildte sig ind, at hun saa”, snart en Plet, der
lignede en Ligkiste, og snart Fyrst Andrejs halvt udviskede Bil-
lede. Men hvor stærkt hendes Fantasi end arbejdede, kom hun
dog omsider til det Resultat, at hun slet intet saa” undtagen sit
eget Ansigt. Og træt af den megen Stirren rejste hun sig saa og
forlod Spejlet.
»Men hvor kan det dog være, at jeg ganske mangler Seer-
gaven, naar alle mulige andre har den?" sagde hun i en ærgerlig
Tone. ,,Aa, sæt du dig engang herhen, Sonja, og prøv din Lykke.
Jeg er bleven helt uhyggelig til Mode af at sidde saa længe og
stirre,"”"
Sonja fulgte beredvillig hendes Opfordring, men efter at hun
havde siddet et Par Minutter foran Spejlet, skjulte hun pludselig
sit Ansigt i Hænderne og rejste sig.
»Har du set noget? Hvad har du set?" spurgte Natascha og
for op fra sin Stol.
Men Sønja havde ikke set noget. Hun var simpelt hen bleven
saa træt af aft stirre, at hun havde faaet ondt i Øjnene.
»Naa, saa’ du ham saa?" spurgte Natascha ivrigt og greb
hendes Haand.
»Jo ... bi lidt ... ja vist saa’ jeg ham!" svarede Sonja, der
lavede denne lille Usandhed, fordi hun fandt, at hun ikke kunde
være bekendt, at Spejlet slet intet havde vist hende.
»Er du ogsaa vis paa, at det var ham? Fortæl mig lidt nær-
mere om det hele!"
»Ja, jeg sad først længe og stirrede uden at opdage noget,
men saa viste han sig med ét for mig."
»Stod han op, eller laa han ned?"
»Han laa ned."
»Hvad siger du! Var han syg?" spurgte Natascha med et for-
færdet Udtryk.
»Nej, det var han sikkert ikke, for han saa’ rigtig glad og for-
nøjet ud. Jeg kunde ikke undgaa at se det, for allerbedst som
han laa, vendte han Ansigtet om imod mig,’’ svarede Sonja, der
næsten begyndte at tro paa Sandheden af, hvad hun fortalte.
F RER
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
